FrederiksbergSlot_1896

et højtliggende Punkt med vid Udsigt, de samme lange Alléer, de samme »italienske Marmortrapper«, de samme Vandkunster og Kaskader dér, som de, der fordum fandtes ved Frederiksberg Slot, — kort, der kan ikke være nogen Tvivl om, at de nævnte fyrstelige Villaer, og da vel nærmest Ludovisi’ernes, have afgivet For­ billederne, efter hvilke Frederik lod sit Lystslot her hjemme opføre 116). Stedet, han valgte til at bygge sit Slot paa, var en middelhøj Bakke, »en fornoyelig Hoy«, som T h u r a h 117) kalder den, medens en samtidig Poet, Bend i x Di dr i k- søn, skildrer den som »eet u-behøvlet Sted, Naturens vanskabt Foster« 118). Højen var ubevokset, fra dens Top havde man en vidtstrakt Udsigt til alle Sider 119). I nord­ lig Retning saa man ud over endeløse Marker og Enge: Tornagrene, Bredagrene, Havrevangen, Klosteragrene, Sennepsmarken, Klammeriagrene, Svinevangen 120), Græs­ marken, Vandkrog (en Mark eller Eng, ventelig ude ad Vandløse til)121), paa enkelte Steder med lidt Krat eller en lille Hob Træer, ellers bølgende Korn og frodigt Græs; — noget i N. 0 . laa Kjøbenhavns Slots Ladegaard, ikke langt fra denne, tæt ved den fra Langvaddamsøen kom­ mende Aas Udløb i Peblingesøen, den kongelige Falkonér- gaard, hvor den gamle »Falquenier« Hi nr i ch Giesz- bach sad og varetog Monarkens Tarv, trofast til sin Død (Foraaret 1702); lidt mere i nordlig Retning laa Assessor Wu s t ’ s Teglværk (senere »Teglgaarden«, i Smallegade, paa Hjørnet af Virginia-Vej, nedbrudt for faa Aar siden), — stik imod Nord Kalthuset *), det senere Grøndal122); som Søhelten Niels Juel i sin Tid havde været Ejer a f 123), — længere ude svævede Blikket ud

*) Kalthuset havde Navn af Frederik III og Christian V ’s Tøjmester P e d e r K a l t h o f (død Sept. 1672), som i sin Tid havde ejet det.