FrederiksbergSlot_1896

Doses Angivelse af Totaludgiften ved Slottets Op­ førelse og Udstyrelse afviger ganske vist ikke ubetydeligt, hele 1600 Rdl., fra det Resultat, det førstnævnte Doku­ ment kommer til, og denne Uoverensstemmelse er for stor til at kunne forklares af de i Tidsrummet mellem 31. Maj og 11. Juni 1703 paaløbne Udgifter. Men baade »Extracter« og Bygningsudgifter og Partikulærkasse-Regn- skaber just paa dette Tidspunkt ere saa forvirrede og uklare og mangelfulde, at det for Frederiksberg Slots Vedkommende næppe nogensinde vil lykkes selv den kyndigste og mest ihærdige Forsker at finde et sikkert Resultat ud af dette Virvar. Tage vi Doses Angivelse for god, og gaa vi ud fra, at Kurantdalerens*) Kjøbeævne i 1700— 1703, altsaa for to hundrede Aar siden, svarede til seks Kroners eller saa omtrent i vore Dage, — og det er vel ikke nogen urimelig Antagelse, — komme vi til det Resultat, at Frederiksberg Slot i dets allerældste Skikkelse har kostet Hans Majestæt Kong Frederik IV noget som halvfjerde hundrede tusende Kroner i vore Penge. Og det kan paa ingen Maade kaldes overvættes dyrt for et kongeligt Lystslot, selv for et saa lille som det ældste Frederiksberg. Man sammenholde Frederik IV ’s 55000 Rdl. med de kolossale Summer hans Søn Christian VI anvendte paa Christiansborg Slot og Frederik V paa »Marmor­ kirken«. — At Kjøbenhavns skikkelige og loyale Borgere vare henrykte over at have faaet et kongeligt Sommerslot med Haver og Anlæg og Vandkunster saa godt som udenfor deres Porte, er en Selvfølge. Der forundtes dem rigtig­ nok ikke Adgang hverken til Have eller Park og endnu

*) Saadanne vare rigtignok ikke i Cirkulation den Gang, men vel Kurant-Otteskillinger (l2 = i Rigsd.)

Made with