FrederikVIOgASØrsted

49 man er overbeviist om, at hine Mænd vare redelige af fuld Hjerte troende Christne, jo mere har man Grund til at tillægge dem slig Omhue for Samvittig? hedernes Frihed. Dersom Præsteeeden var blevet fore* skrevet af Mænd, der blot betragtede Kirken og dens Lære som et politisk Institut, vilde det vist ikke have manglet, at den var blevet ret bindende. Hvor* ledes man, i Christian den Femtes Tid, vilde have anvendt Grundsætningen paa et givet Tilfælde, kan, efter den ovenstaaende Udvikling, ikke nu vedkom? me os. Det bliver saaledes ingen bindende Auctori? tet, at man i en Tidsalder, der omtrent stod paa sam? me dogmatiske Standpunct, som den, hvori Christian den Femtes Lov udkom, betragtede Niels Hemming? sen som en Kj etter, fordi man meente, at han, i sin Fremstilling af Læren om Nadveren, ikke havde er? kjendt Christi legemlige Nærværelse i Sacramentet*). Adskillige af de Forestillingsmaader, som den nyere Tids Forskning i Bibelen og i den menneskelige Aand have fremkaldt, vare og uden Tvivl disse Mænd saa aldeles fremmede, at man ligesaa lidt kan sige, at de have forkastet dem, som at de have antaget dem. Saa? ledes havde den Tid neppe nogen Forestilling om, hvorledes man kunde erkjende den christelige Aaben? baring, uden at antage en Inspiration af hvert Ord, som findes i de hellige Skrifter, eller hvorledes Chri? sti guddommelige Høihed kunde haandhæves uden den Trinitetslære, som det nicæiske og athanasiske Symbol forkynde, eller hvorledes Læren om Synden og Naaden samt Skriftens Fortælling om Syndefaldet *) See Engelstofts og Møllers historiske Calender for 1815 , S. 325 - 402 . [I anden Aargang af den nævnte Kalender Afhandling af J. Aløller »Doctor Niels Hemmingsen, Danmarks almindelige Lærer« 1 . c. S. 325 - 402 ],