FrederikVIOgASØrsted

50 kunde faae fuld Betydning uden at denne Fortælling betragtes som en streng historisk Begivenhed. Der gives og vanskeligen nu nogen Religionslærer, som ubetinget vilde underskrive enhver Forestillings# maade i de symboliske Bøger. Saaledes vilde neppe Nogen nu vedkjende sig Læren om Børns Usalighed, der døe uden Daab. End ikke Læren om Helvedstraf# fes Evighed vil let Nogen nu ansee som en Betingelse for kirkelig Rettroenhed. Finder han end denne Lære grundet i Skriften, saa vil han dog vist erkjende, at den ikke hører til »de til Salighed fornødne Hoved# lærdomme«, som Præsten er pligtig at foredrage (cfr. G. K. Insp. Coll. Skr. 26de Novbr. 1737 § 4); thi den, som Christendommens øvrige Forestillinger ikke kunde bringe til at vandre den rette Vei, men som kun Skræk for et evigt Helvede kunde bringe fra et ugudeligt Levnet, vedblev dog i Sind og Hjerte at være en Uchristen. En Religionslærer maa vel endog frygte for, at han, ved at foredrage hiin Lære i sin skrækkelige Haardhed, let kunde virke Fortvivlelse eller Forhærdelse eller maaslcee Forkastelse af den hele Troe, hvoraf hiin Lære blev fremstillet som et nødvendigt Led. Han vil og, uden slig Haardhed, kun# ne give sine Paamindelser om Guds og Samvittig# hedens Love den behørige Alvorlighed; thi Syndens Følger kunne gjerne være evige, uden just at bestaae i evige positive Lidelser, i det den stedse maa holde det aandelige og salige Livs Udvikling paa et lavere Punkt, end samme ellers vilde have naaet. De, der nu slaae saa mægtigt om sig med symboliske Bøger, tur# de derfor neppe være ganske i det Rene med deres [GeneraUKirke=Inspektionskollegiets Skriv, af 26 . Novbr. 1737 til Biskopperne indeholdende adskillige Poster om Geistligheden og deres Embede, Religionsstridigheder samt Provste» og Præstemoder. (L. Fogt= mans Reskriptsamling)].