FrederikVIOgASØrsted

17 ke, end Folket, er samme nok saa fremmed, som Den, der er fød og opdragen i en anden Stat. Be? kjendere af den protestantiske Religion, skjøndt efter den saakaldte reformeerte Kirke, vilde dog vel have Adgang til de fleste af hine Embeder, naar de iøvrigt havde de dertil fornødne Egenskaber, ligesom de og i Særdeleshed, efter udtrykkeligt Lovbud, have Adgang til, som Skolepatroner, at tage Deel i Almueskolernes Bestyrelse. Endog kort Tid, efterat Christian den 5 tes Lov udkom, er der givet alle christelige Religionsbe? kjendere, som eiede Kirker med den til Kaldsrettig? heds Udøvelse fornødne Stand, Ret til at foreslaae 3 Personer til de derved ledige Præsteembeder; en Liberalitet, som endog kunde synes at være gaaet for vidt. At Børn, der fødes af Forældre som høre til Lam dets almindelige Kirke, ogsaa skulle opdrages i den* nes Tro, er Noget, som man og maa finde aldeles naturligt. Da Forældrene her maae ansees enige med Staten om, hvilken Religionslære der er den bedste og meest skikkede til at fremme Barnets aandelige Tarv, saa vilde det være en utilgivelig Forsømmelse af det, de selv maae erkjende for Pligt, om de ikke sørgede for Barnets Oplærelse i hiin Religion, og Staten, som maa føre Tilsyn med Forældrenes Opfyldelse af de* res Pligter, kunde ikke taale en saadan Forsømmelse. Det vilde derfor og være høist utidigt, om Nogen vilde opholde sig over den Forpligtelse, som Lovene, dog med den høieste Grad af Moderation, paalægge Forældrene til at lade deres Børn døbe; thi, naar man først erkjender det, som er Hovedsagen, nemlig For? pligtelsen til at lade Barnet opdrage for den evange? lisk?christelige Kirke, saa kan der ikke blive noget Spørgsmaal om, at Staten og kan fordre af Forældre? ne, at disse iagttage den efter Kirkens Love nødven?