FrederikVIOgASØrsted

14 afgive den største Deel af de Indtægter, hvoraf deres Kirke hidtil var i Besiddelse, til det mere udbredte Religionspartie, nødes til at opgive deres Gudstjene* ste, eller at bære store og maaskee uoverkommelige Byrder til sammes Vedligeholdelse. Erfaring viser derfor og, at der hidtil er fundet overveiende Betæn* keligheder ved en Forandring, der dog ved første Øiekast har den sunde Fornuft og den sunde Følelse paa sin Side, og som har været kraftigt understøttet af Mænd, hvis Indsigt, Veltalenhed og Anseelse maatte give Sagen den største Vægt. Mere betænkeligt kunde det synes, at Lovene nægte fremmede Religionsbekjendere Ret til fri Religions* øvelse. Det er vistnok, at den Aand, der i saa Hen* seende hersker i Christian den Femtes Lov, er saare umild imod alle fremmede Religioners Bekjendere, og det er et Factum, at der ikke ved almindelig Lov er gjort nogen Forandring enten i Lovens 2 1 eller 6—1. Men det er dog bekjendt, at der, endog meget kort efterat Loven udkom, er tilstaaet flere Religions* partier Adgang til paa visse Steder at udøve deres Gudsdyrkelse; og der nægtes aldrig noget fremmed Religionspartie en lignende Begunstigelse, naar det findes i et saa tilstrækkeligt Antal, at de kunne til* veiebringe de dertil fornødne Midler, og naar der Intet er enten i deres Lære eller i deres iøvrigt be* kjendte Tænkemaade, som kunde opvække Betænke­ ligheder derimod med Hensyn til den offentlige Ro* lighed. Den Tingenes Orden, som virkeligen existe* rer, efterlader vel derfor ikke Synderligt at ønske i foranførte Henseende. Ved en almindelig Lov at til* stede enhver Sect paa ethvert Sted at danne sig en [Jfr. om Forholdene før Grundloven af 5 . Juni 1849 H . Matzen: Den danske Statsforfatningsret III ( 4 . U dg. 1909 ) S. 278 — 82 , H . Matzen og J. Timm: Haandbog i den danske Kirkeret ( 1891 ) S. 55 o. ff.]