FrederikVIOgASØrsted

13 Eiendomme under mere fordeelagtige Vilkaar, end de, der bekjendte sig til Landsreligionen, og at de altsaa omsider kunde fortrænge disse fra Besiddelsen af Landets Eiendomme. For Enhver, der overtænker Følgerne, vil det saa# ledes vistnok være indlysende, at en Religionsforfat# ning lig den, der finder Sted i de fleste nordameri# canske Stater, ikke her lod sig indføre, uden øien# synlig Uretfærdighed og uden stor Fare for sædelig Opløsning. Jeg formoder og, at Ingen, efterat have overveiet Forholdenes Ulighed og Følgerne af en slig Forandring, vil vedkjende sig noget Ønske om en lignende Forfatnings Indførelse hos os. Men, da det dog ikke er sjeldent, at man hører og seer den an* befale paa en saadan Maade, som om den kunde tjene til Mynster ogsaa hos os, saa turde dog ikke det Forsøg være unyttigt, som jeg her har gjort paa at fremkalde tydeligere Begreber om denne Sag, end dem, man pleier at finde. Kun hvis Fleerheden af Statens Indvaanere vendte sig bort fra den Kirke, der er doteret med betydelige Dele af Landets Eiendomme eller Afgifter af disse Eiendomme, vilde der opstaae en Tingenes Orden, hvorover man havde Grund til at beklage sig. Saa# ledes er, til Exempel, Stillingen i Irland, hvor det store Fleertal af Indvaanerne ere Catholiker, men dog den anglicanske Kirke, som herskende, paa of# fentlig Bekostning, er over hele Landet forsynet med Kirker og Præster, som om det var Landets Reli# gion. Imidlertid er det lettere, at indsee det Uhel# dige og tildeels Uretfærdige i en saadan Tingenes Orden, end at afhjælpe den, naar den eengang fin# der Sted. Selv fra den retlige Side møder den ikke ubetydelige Vanskelighed, at de Faa, som dog be# kjende sig til den herskende Religion, ved at skulle