FrederikVIOgASØrsted

i

4 ningen nyder. Hvad Loven fastsætter om Ubodfær* diges Udstødelse af Kirkesamfundet, men som i en lang Række af Aar ikke har været sat i Kraft, ønske de fornyet; og om de end ville give det en mildere og mindre anstødelig Skikkelse, og i Særdeleshed ikke forlange, at denne Udstødelse skulde have alle de borgerlige Virkninger, Loven dermed forbandt, saa maae de dog erkjende, at den i en christelig Stat ikke kunde være uden al borgerlig Virkning, idet Den, der af Kirken blev mærket som et ryggesløst og ugudeligt Menneske, ikke uden Modsigelse kun* de blive i fuld Nydelse af de Rettigheder, som for* udsætte offentlig Agtelse og Tillid. Med Hensyn til den Lære, der skal forkyndes i Kirken, ville Nogle, at den ikke blot i sit Grundvæsen, men ogsaa i Ord og nærmere Bestemmelser, skal være uforandret den samme, som der førtes for 3 Aarhundreder siden, og at Kirken skal holdes fri for enhver Indflydelse af den senere Tids Forskninger. Andre ville af den evangeliske Kirke, foruden det Negative, hvormed den satte sig i Modsætning til den catholske Relb gionslære, ikke beholde stort Andet tilbage, end Navnet. De tage saaledes fra og lægge til Læren, at ikke meget Andet bliver tilbage, end hvad der kunde haves, ogsaa uden Christendommen, eller som i det Mindste nu ikke behøver at hentes af samme. Ligesom de ville, at der i Kirken skal være fuld Fri* hed for enhver ny Lære, turde maaskee Mange af dem endog være tilbøielige til, naar denne Frihed først ret var blevet grundfæstet, da at bruge den til ganske at forbyde den gamle Lære. Atter ere der [Om ubodfærdiges Udstødelse af Kirkesamfundet se D . L. 2 - 9 . Jfr. A . S. Ørsted: Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed II S. 33 o. ff, V I S. 399 , T. Algreen=Ussing: Haandbog i den danske Kriminalret 4 . Udg. (Kbhvn. 1859 ) S. 78 — 79 ].