FrederikVIOgASØrsted

3 ere der nu, som ikke vilde vide af nogen Kirke, eller som dog forkaste enhver, paa en Aabenbaringstroe hvilende Kirke. Andre erkjende vel det kirkelige Samfunds Nødvendighed for Menneskets aandelige Interesse; de antage vel derhos ogsaa den christe* lige Troe, som den fasteste Grund, hvorpaa et saa* dant Samfund kan bygges. Men de ville, at Kirken skal være en aldeles fri Forening, saaledes at Enhver, efter egen Skjønsomhed, kan træde ind og ud af hvilketsomhelst Religionssamfund, han finder for godt, eller endog ganske udtræde af al kirkelig Fors bindelse; ligesom og enhver, gammel eller ny, Reli* gionssect maa kunne danne sig en Kirke, overeens* stemmende med dens Forestillingsmaader, saalænge disse ikke i sig indeholde nogen Lære, der umiddel* bart nedbryder den borgerlige Fred. Atter Andre bi* falde vel den Grundsætning, hvorpaa vor Kirkeforfat* ning hviler, at den evangelisk*lutherske Religion skal forkyndes og udøves overalt og paa offentlig Bekost* ning; men de ere utilfredse med hiin Kirkeforfatning, forsaavidt dens Styrelse ei alene er nedlagt i den verdslige Regents Haand, men endogsaa af ham for en stor Deel udøves gjennem verdslige Embeds* mænd. De ville, at Kirken skulde have en større ind* vortes Selvstændighed, at dens Anliggender, under Ledelse af geistlige Mænd, skulde afgjøres af Menig* hederne selv, og at den verdslige Regjering skulde indskrænke sig til at beskytte Kirken og føre Tilsyn med samme (tutela et advocatia ecclesiastica og jus inspiciendi), men ikke befatte sig med at ordne Gudstjenesten, ansætte Religionens Tjenere o. s. v. (intet jus i n sacra, intet regimen ecclesiasticum, men kun jus c i r c a sacra). De ville derhos for en stor Deel, at Kirken skulde have en større Indflydelse paa de borgerlige Anliggender, end den nu i G/er* F. D.