FrederikVIOgASØrsted

XLIV sin Samtids Overmand, og han var den dansk*nor* ske Retsvidenskabs Fader. Maalt med en euro* pæisk Alen taaler han Sammenligning med de stør* ste Retsforskere udenfor Norden, i Tyskland, Frank* rig o. s. fr., viger ikke for nogen af dem, overgaar dem snarere. Ganske urimeligt, som man har gjort, at trøste sig med, at Ørsted ved Katastrofens Ind* træden var udskrevet.*) Allerede tidlig havde han ønsket at give en ny systematisk Fremstilling af den samlede danske Ret,**) derom kredsede hans Tanker stadig, og det var ham en Sorg at lade denne Kæmpeopgave ligge til sine Efterfølgere, som maatte fordele den mellem sig. Ene vilde Ørsted have kun* net magte den. Han har sikkert ogsaa følt det litte* rært utilfredsstillende i at efterlade sit kolossale vi* denskabelige Livsværk stykket ud i Afhandlinger, Noter til Professorernes Lærebøger o. 1 .; naar man om hans Forfatterskab har fremhævet, at han ikke har efterladt sig noget monumentalt Arbejde,***) har man ikke tilstrækkelig undersøgt Aarsagerne dertil. Intet kan iøvrigt være mere misvisende end Rubin’s Betegnelse af Ørsted som »den store Konceptskri* ver«.f) Naar Grundtvig klager over den ham idømte Censur, er denne hans Skæbne dog mild i Sammen* ligning med Ørsted’s, paa hvem man lukkede Mun* den. Frederik VI og Kaas nyde den tvivlsomme Ære at kunne sammenstilles med Friedrich W ib *) Saaledes Koch: A . S. Ørsted S. 95 — 96 : »Alt tyder dog nærmest paa, at han havde udtalt det meste af, hvad han havde at meddele.« Denne og adskillige andre Ytringer i Koch’s Bog vise, at han ikke er naaet til en virkelig Forstaaelse af Ørsted’s Betydning som Rets* lærd. **) Fortalen til »Supplement til afd. Generalaud. Nørregaards Fore* læsninger« I ( 1804 ) S. III—IV . ***) Rubin 1 . c. S. 495 . t ) Rubin 1 . c. og i Tilskueren 1911 1 S. 230 — 31 .