FrederikVIOgASØrsted

XXXIV kunne de i hvert Fald ikke umiddelbart have indvir? ket paa den kongelige Beslutning, der alt den 2 den September officielt blev meddelt Ørsted,*) medmin? dre de enten i Korrekturaftryk eller paa anden Maade forinden vare spillede Monarken i Hænde. Men de nævnte Skrifter vare i alle Tilfælde i høj Grad egnede til at virke som Olie i Ild. Havde Grundtvig før identificeret sin Røst med Kirkens Genmæle, var det nu Statens Genmæle, han raabte paa, sekunderet af sin Vaabendrager Lindberg og G. L. Baden. Navnlig Grundtvig’s tredje og femte »Spørgsmaal« lade intet tilbage at ønske i Retning af Tendens: »om Præsternes Forpligtelse til at be? stride falsk Lærdom kunde bortfalde, uden at den vældige Beskjærmelse og Haandhævelse, Konge? Loven forsikkrer Statens Religion, tabdes af Sig* te?«**), og om Danmarks lovkyndige »kiende nogen Lærdoms?Regel, Danmark kunde være tjent med, istedenfor den Augsburgske Confession, eller om de mene, nogen Stat kan være tjent med, at Geistlig* heden i Stats?Kirken er, i Henseende til Lærdom? men, sin egen Lovgiver?«***) Og Lindberg besvarer *) Audiensen den 3 . September sættes af Troels-Lund 1 . c. I S. 180 til den 8 . September, »hvad der, naar erindres, at Grundtvigs og Lind? bergs Bøger først var udkomne den 2 . - 5 . September, viser, med hvi ? ken Hast Sagen blev fremmet«. Jfr. derimod nedenfor S. 173 Ør sted i Brev til Kaas af 17 . September. •*) Grundtvig 1 . c. S. 19-20 og direkte mod Ørsted S. 23 - 24 . I et Brev til Censor P. Eberlin af 22 . Marts 1827 har Grundtvig gjort nogle karakteristiske Bemærkninger om Ørsted’s »Overvægt«, se Breve fra og til N . F. S. Grundtvig. Udg. af Georg Christensen og Stener Grundtvig II ( 1821 — 1882 ) (Kbhvn. 1926 ) S. 134 — 135 . Art. III i Kongeloven af 14 . November 1665 paalægger Kongen at bekende sig til den kristne Religion »effter den form og maade, som den reen og uforfalsket er bleffven foresatt og fremstillet udj den Augsburgiske con? fession Aar et tusind fembhundrede og trediffve, og ved samme reene og uforfalskede Christelige Troe holde Landsens Indbyggere og den vældeligen haandhæffve og beskierme i disse Lande og Riger mod a e Kiettere, Sværmere og Gudsbespottere«. ***) Grundtvig 1 . c. S. 32 .