FrederikVIOgASØrsted

193 blive greben med begge Hænder af dem, der ikke vilde vide af noget saadant Baand paa Kirkens Lære? vej saaledes gav den og et vist Partie en velkom? men Ledighed til at angribe hiint Hyrdebrev, og der? ved i Grunden og Kongen, som havde sanctioneret det, skjøndt man naturligvis vilde søge at give Sagen en anden Farve. Lindberg fremstillede derfor i sit seenere Skrift hiin Professor Paulsens Paastand, der imidlertid var blevet gjentaget i en Recension udi Literaturtidenden (men hvori det endnu mere be? stemt var blevet paastaaet, at hiint Hyrdebrev inde? holdt en nye fra vor ældre Kirkeret afvigende Lov)*), under det Udtryk, at Biskopperne ved deres Hyrde? brev havde ændret Troen. Jeg forestilte mig, at jeg kunde bidrage til at afværge eller i al Fald formind? ske de ubehagelige Discoussioner, som jeg forudsaae, at Professor Paulsens Afhandling vilde fremkalde, ved en Undersøgelse, der (uden for Resten directe at indlade sig paa Spørgsmaalet om Hyrdebrevets Ind? hold og lovforbindende Kraft) søgte, af selve Præste? eedens Indhold saavelsom historiske Grunde, at ud? vikle et Resultat, der i Almindelighed stemte med Hyrdebrevet, men dog gav Sagen en større Bestemt? hed, saaledes at Præsten vel ikke var pligtig at fore? drage ethvert Dogma, som indeholdes i de symbol? ske Bøger, men der dog blev en betydelig Deel til? bage af samme, som han var pligtig at forkynde, og *) I »Dansk Litteratur?Tidende for 1826 « Nr. 21 og 22 S. 321—33 og S. 3 3 7 -4 4 anmeldtes P. C. D. Paulsen’s Skrift - anonymt - af J. C. Kali, jfr. J. C. Lindberg i »Hvad er Christendom i Danmark?« (Kbhvn. 1826 ) S. 58 - 59 , S. 69 og 72 og S. 84 o. ff., 95 . L. c. S. 342 siger Kali: »Det er endog hans (o: Kall’s) Mening, at denne (o: »den af Lovgiveren i Aaret 1817 autoriserede Erklæring«) i Grunden ophæver den ældre Lovgivnings Bestemmelser om en kirkelig Lærenorm ved Siden af den christelige . . .« Om Lindberg’s Polemik overfor Paulsen i det hele se hans citerede Skrift S. 54 - 96 .