FrederikVIOgASØrsted

161 der kan kræves af den dannede Mand overhovedet, endskiønt hans Hukommelses Ævne vel kom ham derved meeget tilgode. Man maatte imidlertid komme til et resultat, thi jeg giorde ham begriibeligt, at Tingenes nærværende Stilling ikke kunde vedvare — jeg betydede ham, at om Deres Majestæt end vilde allernaadigst oversee den Omstændighed, at der af hans Skrift kunde ud* leedes saa mange forstyrrende Begreeber og Meenin» ger, saa kunde Deres Majestet neppe og vilde vel heller ikke saa gandske oversee, at det var hans General Procureur og Deputerede i Canceliet, der ved Trykken søgte at giøre dem giældende — — det førte da til een Scene, som rørte og bevægede mig inderlig. Manden føeler den største Hengivenhed for Deres Majestet, den dybeste Erkiændtlighed af aldt det han skylder Deres Naade og Bevaagenhed, den in* derligste Bekymring over, at have paadraget sig De* res Majestets Uvillie. — Han er villig til ethvert Of» fer, ja tilstoed mig, at han giærne gav Slip paa sit Embede, naar det ikke, som han frygtede, maatte ansees for Trods. — Han beeder kun om, at Deres Majestet, ved at lade ham føele Virkningen af Deres Unaade ikke vil krænke ham for dybt — Saaledes stemt og med disse Følelser vil han fremstille sig for Deres Majestet og underkaste sig Deres naa» digste Bestemmelse.

Heslegaard Løverdag A ften den 2den September 1826.

Allerunderdanigst

K A A S

Kongehusets Arkiv.