FrederikVIOgASØrsted

158 nye Testamente; ei heller brugtes det i de første Christnes Menigheder igiennem Aarhundreder, ikke heller i det første og mærkeligste af vore Symboler, Symbolum apostolicum, men samme Symbolum nævs nede Fader, Søn og Aand hver for sig og ikke som treenige. Men da ogsaa Bibelen nævner dem hver for sig, og paa andre Steder taler om een eeneste Gud saa gav dette de seenere christne Theologer Anledning til at antage Benævnelsen af Treenighed, den treenige (Een i tre og tree i een) hvilke Udtrykk da kom ind i det Athanasianske Symbolum. Sætnim gen er for Fornuften ubegribelig; men det samme kan siges om Guds Væsen i Almindelighed. Hvad forstaaer, hvad fatter et Menneske deraf og af alt uden for Sandse Verdenen naar det ikke er os aabern baret? Etatsraad Ørsted har, efter min Mening, ikke udi trykt sig forsigtigen, i det mindste ikke for Læg Mand naar han siger »Treenigheds Læren findes ikke egentligen og umiddelbart i Skriften, og er saaledes ingen væsentlig Bestanddeel af den Christne Troe. Meenige Mand kunde her falde paa at han nægtede Christi og den Hellig Aands Guddommelighed. Men paa andre Steder taler han udtrykkeligen om Chri* stus som guddommelig, i hvem ald Guddommens Fylde boede o. s. v. Han vilde altsaa vel kunde for* svare sig om han sigtedes for hans afbrudte Sæt? ning om Treenigheds Læren men at hans Udtryk her kunde gives meere Klarhed tilstaaer han selv i sit Brev til Deres Excellence af 17. Aug.*) hvor han har erklæret sig villig til at give dette Sted meere Klarhed. Tiden tillader mig ikke videre Bemærkninger. Maaske vilde de ogsaa være overflødige. Kun dette tillader jeg mig at tilføje, at neppe vilde, efter hvad

*) 3 : 13. August.