FrederikVIOgASØrsted

157 skiønner, rigtigen bemærket, at samme hos os som andensteds, især hos os, gaaer ud paa hvad de for* pligte sig til at lære, ikke hvad de selv troe eller ville fremdeles troe. Tydeligen ligger dette i Eeds Formu* larens Ord. Men desuagtet meener Ørsted, og med megen Grund: at ingen retskaffen Mand kan eller vil besværge, at forkynde en Lærdom, som himmelsk, hvilken han ikke selv finder sig overbeviist om, at være saadan, og at om han i Fremtiden forandrer sin Overbeviisning, da bør han, ogsaa som retskaffen Mand, frasige sig sit Lære Embede. Paa denne Maa* de bringes jo hvad den Sværgende vil lære, og hvad han tror i Harmonie. Om Symboler i Almindelighed, for en protestan* tisk Kirke i Særdeleshed, er det, som mig synes rigi tigt: at de skulle være, som de hos os ere, kortfattede Grundsætninger, af Bibelen uddragne og med Bibe? len overensstemmende, om de væsentligste Troens Lærdomme, som Kirken bekiender sig til: at de laane deres Gyldighed og Værd, ikke fra dem selv (de ere Menniskers Ord) men eene og aleene fra Bibelen (Guds Ord) som deres rette Kilde: at ikke alle Sym# boler ere lige vigtige, ikke alt i ethvert Symbol lige betydende; ja at endog i et og andet Symbolum kan være Udtrykk som under mindre dyrket Sprog i de ældere Tiider eller under mindre rensede theologiske Begreber, eller af polemiske eller andre Grunde, kun# ne i sin Tid være bleven antagne og derfor nu i theologisk Foredrag med meere Vaersomhed bør be# røres end de væsentlige Sætninger som erkiendes fuldkommen hiemlede i den rigtigen fortolkede Bi# bel. Men naar Etatsraad Ørsted derfor taler om Syrn* bolernes Aag, da synes dette Udtryk upassende. I Henseende til Treenigheden da er det vist, at dette Ord ikke findes enten i det gamle eller det