FrederikVIOgASØrsted

128 troer jeg sikkert; at Deres Exeellenee, ved nærmere Overvejelse vil erkjende, ligesom De og, hvis De vil læsnlni “ I" A,fhandling S. 253 ff*) en nye Gjennem, læsning, vil finde, at jeg intet andet har sagt der end hvad jeg oven har fremsat; hvilket endog fremgaaer s I r s t eR l « ' " i 6 Omstændighed, at jeg, med den s .ø rste Bestemthed, har hensat Indholdet af de hende ^ apostoli Symbol) til det væ- inge lu n L '« ? h r' mme" ' Skjmdt jeg deri ikke I r d e t end h 7 S3gt n° get nyet d le r Særdeles* andet end hvad vore som rettroende erkjendte og meest anseete Theologer ligesaa bestemt have lært ( ere, der staa paa de anseeligste geistlige Poster, ere g aede meget videre), saa kan det vel være, at den Misforstaaelse, som jeg dog hidtil aldeles intet har kunde fi ^ ^ af DerCS Excellences Meddelelse, e inde Sted, og jeg kunde maaske raade Bod s T 4 a,TV i ^ A næSte Heft6’ SOm Rettelse a* tilføie , ; , umiddelbar efter Ordet Treenigheds, som d lgeAnl e: Undfer de do^matiske Bestemmelser, KV ! m V naS1 SymbQl har ^ivet de*- Jeg er ke utilbøiehg til at troe, at der i mit Manuskript ar staaet noget saadant, men at det, ved Manuskrip, tets Utydehghed og Correeturens Unøiagtighed ( lvorpaa Afhandlingen frembyder flere Exempler) er gaaet tabt, thi Deres Excellence kan være forsikk ret orn at jeg, med den største Varsomhed, veier et hvert Ord jeg skriver, hvor jeg har mindste Formod nmg om, at det kan forarge. P 6* mig i0vrigt ondt, at jeg i ovennævnte min Skrivelse uden Tvivl har udtrykt mig med en temmelig Grad af Ømfindtlighed over de Denuncia, ioner, der flere gange ere gjorte til Hans Majestet med Hensyn til min Virksomhed som Forfatter. Jeg ~)Fr is36°f8,:!s“kd“ io^»>“'