FrederikVIOgASØrsted

127

A. S. Ørsted til F. J. Kaas. Ved at tilbagekalde i min Erindring de Linier, som jeg i Fredags tog mig den Frihed at tilskrive Deres Excellence, finder jeg at jeg ikke har indladt mig nok paa en af de Punkter i min uheldige Afhandl ling, hvorved De især har fundet Anstød. De tilla# der mig derfor gunstigst at tilføie følgende Suppler ment til min deri indeholdte Erklæring. Det er aldrig faldet mig ind at omtvivle, at det hører til Christendommens Grundsandheder, at Gud i Skriften har aabenbaret sig som Fader, Søn og heU lig Aand, og at derved betegnes forskjellige Maader af den guddommelige Virksomhed. Det er kun den metaphysiske Bearbejdelse, denne Skriftens Lære har faaet ved Athanasii Symbol, som jeg har anseet for mindre væsentlig, uden derfor at forkaste samme. Ved dette Symbol, som Datidens metaphysiskitheo* logiske Stridigheder have fremkaldt, blev der antaget en til Guddommens eget Væsen ei blot til dens Aa* benbaring for Menneskene svarende tredobbelt Sub* siantialitet (Hypostasie), der dog ei maatte hæve Een# heden, og der er, om disse trende Personers indbyr* des Forhold, givet en Mængde subtile Bestemmelser, der slet ingen Hjemmel have i Skriften, f. Ex. filius a patre solus est, non factus, nec creatus, sed geni* tus, spiritus sanctus a patre et filio non factus, nec creatus, nec genitus, sed procedens. At disse Subtili* teter ei høre til Christendommens Grundvæsen, at de ere ufrugtbare og let kunne føre til tojmme og for* dærvelige Grublerier, og at en Præst ikke er pligtig til at foredrage sligt for sin Menighed, ei heller kan antages at være en Meeneeder, fordi han ikke ganske forestiller sig hiin christelige Troeshemmelighed saa* ledes som det nævnte Symbol vil have det forestilt,