FrederikVIOgASØrsted

124 kunde have ventet at finde opmuntrende Erkj endelse. Synderligt, at hin fiendtlige Genius aldrig har yttret sig inden jeg fik Sæde i Cancelliet; forhen havde jeg den Lykke at modtage flere Beviser paa Regjeringens Tilfredshed, medens jeg nød en udeelt Erkjendelse af mine Medborgere; siden har min Skjæbne været en anden. Dog min reene Bevidsthed har stedse været mig et Tilhold, der har sat mig i Stand til at bære, hvad der er mødt og vil sætte mig i Stand til at bære, hvad der fremdeles møder mig. Jeg er blevet længere end jeg havde foresat mig, men har dog kun sagt lidt af hvad der, under Ned* skrivningen, har væltet sig ind paa mig. Jeg maa nu slutte med Bøn om gunstig Tilgivelse fordi denne Sag saaledes har angrebet mig, at jeg ikke længere har de Kræfter, som vilde behøves til at reenskrive disse Linier. 11 Aug. 1826. allerærbødigst ØRSTED Deres Excellence Hr. Geheime Stats Minister Kaas Ridder af Elephanten, p. p.

F. J. Kaas’ Privatarkiv.

F. J. Kaas til Kong Frederik VI. Allernaadigste Konge!

Den forventede Skrivelse fra Etats Raad Ørsted forefandt jeg ved min Tilbagekomst fra det Geheime Stats Raad, og da Etats Raadens Ønsker stemme saa 55 Note *): ». . . Møsting, hvis lyse Hoved og ædle Hjerte, saavel som den V elvillie han stedse viste mig, jeg bevarer i paaskjønnende Erin; dring«. D e i Rigsarkivet beroende M østing’ske Breve til Ørsted ere holdte i den venskabeligste Tone, men dette er naturligvis ikke noget absolut sikkert Indicium for hans virkelige Følelser overfor Ørsted.