FrederikVIOgASØrsted

123 Aand, hvori jeg har skrevet, anseer jeg for meget gavnligt, thi Tanker og Tvivl om denne Sag ere dog i en Bevægelse, der ikke standses ved at lade blind Iver eller blind Vantroe eene beholde Marken. Jeg har og modtaget Taksigelse for mit Arbeide af erkjendte rettroende og redelige Geistlige (de vantroe og sam# vittighedsløse see helst, at Eeden forklares saaledes, at den ikke holdes af nogen), og Opfordring til, ved særskilte Aftryk at bringe den i Fleeres Hænder. At der skulde tillægges det en opløsende Tendents er noget, som jeg aldrig kunde befrygte. Afhandlingens Indhold og min hele øvrige Færd maatte, det troede jeg sikkert, betrygge mig herimod. Jeg tør paastaae, at der ikke gives en eeneste For# fatter i Danmark der, paa saa mangfoldige Maader, med saa megen Anstrengelse, med saa megen Op* offrelse af Tid og Heldbred, har arbeidet for at give den offentlige Mening en for Religion og Stat gavn# lig Retning, og jeg er, ledet af min Iver for Sandhed og Ret, af min Kjærlighed for Konge og Fædreland, troeligen blevet ved, skjøndt jeg har haft flere bittre Erfaringer om at en fiendtlig Genius, der arbeider i Mørket,*) har vidst at sværte mine Hensigter og Idrætter der hvor jeg helst maatte ønsket og snarest *) Det vides ikke, paa hvem Ørsted tænker med sine Ytringer om den mod ham arbejdende fjendtlige Genius o. s. v. Naar L. Koch: A . S. Ør# sted S. 91 siger, at »det ligger nær at tænke paa Kaas, der 1817 ikke viste sig som hans ven«, jfr. ogsaa Troels=Lund: Bakkehus og Solbjerg I S. 170, synes han ikke tilstrækkelig at have paaagtet, at den citerede Passus fremkommer i et Forsvarsbrev til Kaas selv. A t Ørsted i en Skrivelse af denne A rt skulde have tilladt sig en saa uforbeholden Udtalelse, er baade af formelle og reelle Grunde lige uantageligt. Nærmere kunde det vel ligge at tænke paa Ørsted’s Modstander J. S. Møsting-, dog herimod taler, at Ørsted næppe vilde bruge slige Vendinger overfor Kaas, hvis Forhold til Møsting maatte være ham velbekendt, men navnlig den Omtale, Ørsted vier Møsting i sit Skrift »Yderligere Bemærknin# ger i Anledning af det den forenede Rigsdag forelagte Kongelige Bud# skab om Arvefølgen for den samlede danske Stat« (Kbhvn. 1853) S.