FrederikVIOgASØrsted

XII Endnu bredere fremstilles Sagen i Brevvexlingen mellem A. C. Gierlew og hans Svoger M. F. von lrgens*Bergh. I et Brev af 21 de November 1826 ud* vikler Gierlew Sagens Forhistorie, han omtaler — ligesom Fr. Munter i dennes Dagbøger — Dronnin# gens formodede Indgriben og tror, som Sibbern, paa Kaas’ Intervention til Fordel for Ørsted.*) matik« (Kbhvn. 1831 ) siger Mynster: »Anledningen hertil gave de Ubehageligheder, Ørsted havde havt i Anledning af sin vigtige og skarpsindige Afhandling »Behøver Kirkeforfatningen i Danmark en giennemgribende Reform?« som egentlig var rettet mod Clausens An« greb paa det Bestaaende, og hvori høit et Par uagtsomme U dtryk kunde være uvillige, strengt orthodoxe Læsere til Anstød. D et er ikke blevet ret bekiendt, efter hvilke Insinuationer Kongen var bleven indtagen mod dette Skrivt, og det var nær kommet til, at Ørsted ganske havde maattet forlade sin daværende Embedsstilling. Sagen gik mig meget nær, og maaskee bidrog jeg giennem Malling N oget til, at Kongen efter* haanden blev mildere stemt, skiøndt Udfaldet dog ikke blev ønskeligt. Sagen var allerede begyndt at glemmes, men jeg vilde dog, at der for Eftertiden skulde være et Vidnesbyrd om, at Theologerne her i Landet ikke havde miskiendt Ørsteds Værd, og skrev derfor den ommeldte Dedication.« *) »De veed maaske, at Præsten Grundtvig for en Tid siden paa den meest voldsomme, inhumane, intolerante og uchristelige Maade i en 24 p Pjece, der kan læses i alle Kroge, angreb den unge Prof. Clausen for at have i et lærd Værk — paa 600 Sider — om Catholicisme og Protestantisme, ytret Meninger, som Zeloten og Hyperorthodoxen Grundtvig ansaae for kjetterske og mod den Augsb. Confession, paa* stod, at Clausen burde miste sit Embed o. s. v., saa at denne efter Skrivefrihedens Anordning maatte indstevne Gr. for Retten. Et. Raad Ørsted, som Gen. Procureur, skrev nu i sit Jur. Maanedsskrift en yp* perlig Afhandling til Forklaring over den Ed, Præsterne aflagde paa de symbol. Bøger og den Augsb. Confession, i en ægte christelig religiøs Aand og anførte deriblandt »Treenigheds*Læren« som et Udtryk, der ei fandtes i N . T. selv, men først er opstaaet i 4 de Aarh. p. Chr., som et Exempel paa, at en Præst, om han ei ganske kunde antage denne Lære efter Udtrykkene i den Augsb. Confession, dog alligevel med god Samvittighed kan aflægge Eden, der kun bandt ham til den deri inde* holdte doctrina coelestis og altsaa ingenlunde bandt ham til Confessionens enkelte Udtryk, naar samme ei fandtes i Christi eller Apostlenes Lære. Herpaa svarede nu Gr. i en høist jesuitisk Pjece, hvori han paa den underfundigste Maade sammenmængede Kongelov og Augsb. Confession som Virkning og Aarsag, som saaledes forbundne, at den første ene stod ved den sidste, og derfor Kongens Fo rpligtelse til at overholde denne i hver Punct og efter hele Chr. V .s Lovbogs Strenghed, og en