FrederikVIOgASØrsted

107 give Symbolet en nye Tilsætning, nemlig at hvo, som vil være salig, ei blot skal tænke saaledes om Tres enigheden som det angiver, men ogsaa troe, at den, der herimod farer vild, skal være evig fortabt. Hvad det ovennævnte Skrift, No. 2 angaaer, da maa jeg vist nok erkjende, at Forfatteren er faret meget lempelig med mig i Sammenligning med som han har behandlet andre. Men han er mig dog nær* gaaende nok, i det han, medens han synes at unde mig al borgerlig Ære, dog ganske frakjender mig Christendom. Side 108 siger han, at jeg ikke deler Troe med Kirken, hvormed han forbinder den syns derlige Paastand, at jeg øiensynligen vil gjøre min Tro til Kirkens Tro — jeg gad vidst, hvo af os der giver sig Udseende af at være Kirkens Repræsen? tant? — tilføiende, at jeg ikke dertil er mere beret? tiget end enhver Kjetter. Og, efter S. 96, skal jeg have fremført Lærdomme, om hvis Skadelighed og Farlighed neppe nogen Christen vil tvivle. Den Be? skyldning, om at være en fuldkommen Uchristen, som ligger i denne sidste Udladelse, synes endnu at være langt stærkere og haardere, end den, som inde? holdes paa det førstanførte Sted. Dog dette synes kun saaledes, saalænge man ikke kjender Hr. Lind? bergs særegne Talebrug. Han indlader sig i foran? førte Skrift kun lidet paa, hvad der i og for sig er Christendom, men spørger: hvad er Christendom i Danmark? Det er derfor heller ikke Bibelen, men Loven, han tager i Haanden for at revse de Vild? farende; og, ligesom en Bekjender af den evangelisk? reformeerte Religion, efter hans Fremstilling, ingen Christen er i Danmark, saaledes maatte han erkjen? de, at han selv med Rette vilde kaldes en Uchristen, dersom han tog Ophold i et catholsk eller reformeert Land og dog blev ved den evangelisk?lutherske Be?