FrederikVIOgASØrsted

96 Ligesom Grunden til den Vægt, man tillægger For* skjellen mellem den borgerlige og reen kirkelige Sty# relse af kirkelige Anliggender, bortfalder hos os, hvor Religionseenhed mellem Kongen og Folket er consth tutionel, saaledes er det vist, at vor Statsforfatning end ikke tillader at gjøre nogen væsentlig og fast Skilsmisse mellem disse Grene af Kirkeregjeringen. Kun det lod sig paastaae, at Rettighederne, som i deres Natur forskjellige, skjøndt paa det høieste Sted foreenede i en Person, skulde, paa de underordnede Steder, og i Formen, hvori de udøves, skilles fra hin* anden, for at de ikke skulle formenges, og det afgjø# res uden Geistliges Raad og Medvirkning, der behø# ver samme. Dette er en Paastand, som ogsaa i den seeneste Tid, blandt andet i Anledning af den nye Preussiske Kirkeagende, er blevet forfægtet med Iver og Skarpsind*); og det er, som vi have seet, og om# trent det, den lærde Medborger vil, til hvis indholds# rige Skrift jeg har taget saa meget Hensyn, skjøndt han ikke ganske holder sig til Afsondringen, men sy# nes at udvide det gejstlige Departements Virksomhed over Grændserne af den egentlige Kirkeregjering. Men jeg har og viist, at det i G jerningen ikke hos os mangler Geistligheden paa den samme billig tilkom# *) See fornemmelig Ueber das liturgische Recht evangelischer Lan« desfürsten. Ein theologisches Bedenken. V on PacificusSincerus (Schleier« macher). Göttingen 1824. See og Ideen zuBeurtheilung der Einführung der Preussischen H of kirchenagende aus dem sittlichen Gesichtspunkt. Leipzig 1824. [Den først omtalte A fhandling er optaget i Friedrich Schleiermacher: Sämmtliche W erke. Erste Abtheilung. Zur Theologie. Fünfter Band (Ber« lin 1846) S. 4 7 7 -5 3 5 ]. [Forfatteren til »Ideen« er LudwigAugust Kahler (f. 6. Marts 1775 — d 4. November 1855), 1819—43 Professor theologiae, Superinten« dent og Præst i Königsberg, se nærmere Erbkam i Allgemeine deutsche Biographie X V (1882) S. 1 -3 ] .