FrederikVIOgASØrsted

X Med disse Ord sagde Ørsted vel Sandheden, men ikke den fulde Sandhed. Den kendtes kun af faa. Ustokket, ublokket og unødt var Ørsteds Beslut* ning ikke taget. Der laa et Magtbud fra Enevolds* kongen bag, men herom kunde Ørsted ikke udtale sig officielt, og han var for loyal til privat at udbrede sig eller klage over den Behandling, han havde lidt Broderen Hans Christian Ørsted, med hvem han alle Dage delte baade ondt og godt, var den eneste, til hvem han havde betroet sig. Mand og Mand imel* lem hviskedes der og taltes der om Aarsagerne til det af Ørsted foretagne Skridt, og baade Samtiden og den nærmeste Eftertid anstillede forskellige Gisninger derom, men senere synes Sagen at være gaaet i Glem* mebogen, i den Grad, at først i Slutningen af forrige Aarhundrede blev Sløret løftet og Hemmeligheden hævet. Besynderligt nok iøvrigt, allerede under Hen* syn til, at der hos F. C. Sibbern, J. P. Mynster, A. C. Gierlew, P. L. Møller og H. N. Clausen findes stærke Anvisninger paa et Spor, som hurtigere burde have været forfulgt. Den 17 de Oktober 1826 skriver Jens PaludantMiiU ler, paa den Tid Stiftprovst i Odense, til F. C. Sib - bern, at »Her har været talt saa smaat om, at Ørsted skulde have havt Fortrædeligheder for sin Afhand* ling i Jur. Tidsskrift om de symboliske Bøger og Præsteeden«, og i sine Anmærkninger til Paludan* Muller’s Brev bekræfter Sibbern dette."') *) Breve til og fra F. C . Sibbern. U dgivne af C. L. N . Mynster I (Kbhvn. 1866 ) S. 149 — 50 . Fortsættelsen af Brevet lyder: »Jeg haaber, det forholder sig ikke saa. Thi mig har Afhandlingen skienket saare megen Glæde, og jeg synes, den er særdeles godt, og meget religiøst skrevet. Den har ordentlig opbygget mig. Men derfor vil jeg ikke nægte, at det maaske er mere redeligt og rigtigt end just forsigtigt, naar en Mand i Ørsteds Stilling saa bestemt giver Symbolum apostolicum For? trin for de andre Symboler. Disse kommer derved vel meget i Skygge;