FrederikVIOgASØrsted

8 6

befalet, men kun tilladt Disciplin ikke til enhver Tid er tilraadelig; og han finder i nogle Begivenheder, som i vore Dage ere foregaaede, Anledning til at an# tage, at den endnu har den almindelige Tidsaand imod sig og derfor kunde lede til mere at fjerne Ge# mytterne fra den kirkelige Forening, end knytte dem dertil, og at den protestantiske Kirke ogsaa heri bli# ver sin Characteer troe, naar den hellere tilegner sig for Lidet, end for Meget.*) Dersom vi betragte vor Kirkeforfatning saaledes, som den ved Christian den Femtes Lov er anordnet, saa vil der sandeligen ikke være noget Stof til Klage over Mangel paa Myndighed for Kirken og Geist# ligheden imod lastefulde og irreligiøse Medlemmer af Menigheden. Men, ligesom det er en Erfaring, at den# ne Myndighed i en lang Række af Aar saa godt som ikke har været benyttet, saaledes ere der og adskillige Rescripter, som vise, at den ingenlunde i sin hele Strækning længere kan udøves" '“'). Klagen over Man# gel paa Kirkedisciplin gjelder altsaa og vor Kirke# forfatning, saaledes som den nu i Virkeligheden er. Men jeg deler ikke blot de Betænkeligheder, der have bragt hiin agtværdige Forfatter til selv at frygte for, at dens Fornyelse under den nærværende Tids# aand vilde virke mere fordærveligt end velgjørende. Jeg maa endog langt bestemtere, end han, erklære mig imod et saadant Skridts Tilraadelighed under de nærværende Omstændigheder, og finder derhos i Sagen selv mange indvortes Vanskeligheder, der end# og, uafhængig af Tidsalderens Aand, maatte fraraade hiin kirkelige Myndigheds Fornyelse. •) See 1 . c. Side 231 - 236 . **) See min Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed 2 B. S. 36 - 37 .