FrederikVIOgASØrsted

85 melige Symbol, erklærer sig for Separatist; eller naar han ved aabenbart uchristeligt Levnet, ved frække Udbrud af Usædelighed, vanærer det Navn, han bæ# rer, og Samfundet, hvortil han hører, da er det rets mæssigt og sømmeligt, at Kirken erklærer et saadant Medlem udelukt af det kirkelige Samfund, indtil han yttrer Ønske om igjen at optages deri. Denne Disci# plin er, yttrer han, i Christi Aand; den er hjemlet i Skriften og aldrig opgivet i den protestantiske Kirke, hvis samtlige Reformatorer have erkjendt den kirke# lige censura morum for hensigtsmæssig, stundom endog for nødvendig. Det er passende, at Kirken ved en offentlig Domsact udtrykker den hellige Streng# hed, som Læren aander. Slig Udelukkelse har intet Vilkaarligt, men er kun en naturlig, nødvendig Virk# ning af den givne Forargelse, idet ikkun Den erklæ# res for udelukt, som ved Yttringer eller Adfærd selv allerede har udelukt sig. Den har Intet med den Paa# gjældendes borgerlige Stilling at gjøre. Ikkun Forta# belsen eller Forringelsen af borgerlig Agtelse vil blive den naturlige Følge af den erkjendte moralske Slet* hed, og denne er neppe af den Natur, at det i Almin# delighed kunde være at befrygte, at hiin Kirkens Myndighed skulde have skrømtet Andægtighed til Følge. Derimod er det Menneskenaturen egent, at tvungent Savn vækker Længsel og lærer at paa# skjønne hidtil forsmaaede Goder, og saaledes maatte vel ogsaa denne Fremgangsmaade tjene til at vække i mangent letsindigt Bryst den slumrende religiøse Sands; at tillige paa denne Maade Følelsen af Kirke# samfundets høie Værd og af de Forpligtelsers Hellig# hed, som paaligge dens enkelte Medlemmer, i Almin# delighed vilde vedligeholdes og skjærpes, er vel ikke at omtvivle. Men med alt Dette erkjender Forfatte# ren, at Indførelsen af en saadan, ikke ved Skriften 9*