FrederikVIOgASØrsted

II Blandt de Ankeposter over den danske Kirkefor# fatning, som jeg i Begyndelsen af denne Afhandling har berørt, staaer endnu den tilbage, at der mangler Kirken den vedbørlige indvortes Selvstændighed og Virksomhed. Flere tydske Forfattere have fremstil# let det som en uheldig Virkning af den critiske Tid, hvori Reformationsværket kom i Stand, at de kirke# lige Anliggenders Bestyrelse aldeles blev nedlagt i den verdslige Regjerings Hænder, og hos os har i Særdeleshed Hr. Professor Clausen for ikke længe siden med Varme søgt at godtgjøre Kirkens Krav paa større indvortes Selvstændighed. Han finder det vel ganske i sin Orden, at Landsherren beholder den øverste Bestyrelse og Myndighed ogsaa i kirkelige Anliggender. Men han anseer det for en væsentlig Mangel, at der ikke er indrettet et særskilt geistligt Collegium (hvilket, vel at mærke, ei blot vil sige et særeget Collegium for geistlige Sager, men og et saa# dant, der er sammensat af geistlige Mænd) gjennem hvilket de Sager, der staae i Forbindelse med Kir# ken, kunde foredrages Regenten. Han holder for, at Bestyrelsen af de kirkelige Anliggender, under Re# gentens egen umiddelbare Overopsigt, skulde betroes geistlige Mænd af prøvet Indsigt og Retsind. Ikke alene ved Afgjørelsen af dogmatiske Stridigheder, men overhovedet i Alt, hvad der angaaer den kirke# lige Lovgivning og Organisation, rituelle og liturgiske

Made with