FrederikVIOgASØrsted

65 vil deels komme an paa den Læresætnings Vigtighed, hvorfra han er afvegen, deels paa Maaden, hvorpaa han har fremsat samme. Afvigelser, der deels kun vise sig paa en mere middelbar Maade, deels kun angaae mindre væsentlige Puncter i Lærebegrebet, bør i Almindelighed kun søges rettede ved Hjælp af de geistlige Foresattes Advarsler og Erindringer; og kun saadan Lære, hvorved det Væsenlige i den christ* ne Tro bestemt ophæves, eller som ved Maaden, hvorpaa den er fremsat, er bleven forargerlig, bør paatales og forfølges til Embedsforbrydelse. 10) I Almindelighed bør saavel De, der have TiL syn med Læreembedets Førelse, som De, der have at dømme i de deraf opstaaede Sager, være tilbøjes lige til den mildeste og kjærligste Forklaring af Alt, hvad der taaler en saadan, og indskrænke Forfølgelse og Fordømmelse for Vranglære inden de snevrest mulige Grændser. Ligesom jeg haaber, at de ovenmeldte Sætninger ved den meddeelte Udvikling ere tilstrækkeligen be# viiste, som hjemlede i vore Kirkeloves Ord og Aand, saaledes skulde jeg og troe, at de symboliske Bøger derved erholde en tilstrækkelig Myndighed og vær* nende Kraft, uden at dog Religionslærerens Samvit» tighed derved besværes, eller Folkets Fremgang i sand religiøs Oplysning hemmes. Denne Fortolkning stemmer og i det Væsentlige med de Grundsætnin# ger som vor Kirkes lærdeste og anseligste Mænd hyL de. Til Beviis derpaa skal jeg blot beraabe mig paa de Yttringer, som findes saavel i den epístola em cyclica, som vore Biskopper udstædte til Geistlig* heden ved Reformationsfesten 1817, som i den, de nyelig i Anledning af Tusindaarsfesten atter have tilskrevet Geistligheden, udgivet »jussu et sumptu ret gio«. At Meget endnu kunde modtage en nærmere [AntistitumEcclesiae Danicae, Slesvico=Holsaticae et Lauenburgensis episfo/a encyclicaadclerumdetertioreformationis jubilaeodiebusXXXI Uctobns, I et IINovembrisMDCCCXVI1 piecelebrando (Kbhvn. 1817 ),