FraMitStudenterOgTeaterLiv

76 der Wengels kyndige Behandling ukendelig fra før. Han fandt ydermere et Kildevæld, som han med stor Omhu fik omdannet til en kølig rindende Kilde; det var hans bedste Glæde at pusle i den lille Have. Den første Søndag mødte en Del af Vennerne derude, og vi døbte Huset Krukken. I Juni Maa- ned stod her et solent Gilde for Krukkens Beboere, der imidlertid var bievne forøgede med Kancellist Winge, en fælles Ven, som dog kort efter blev ud­ nævnt til Byfoged i Kalundborg, og overlod sin Tre- diepart af Krukken til en anden fælles Ven cand. jur. C. F.Ricard, der hørte med til Kresen. Richardt skrev en Kantate i Anledning af Festen, Heise kom­ ponerede Musiken: et Melodrama, en Duet og en Romance, og jeg havde lavet et Indledningskor, hvori det hed: Det gælder dem, de kække Kolonister Som gik i Skoven ud paa Eventyr,

Det gælder dem, de gæve Kancellister, Som trodsed’ Naboskab med vilde Dyr, Som trodsed’ „Bakken“s vilde Indianer, Som trodsed’ ham, der tørster efter Blaar, Dem gælder det; for dem vi hejse Faner, For dem vi Glædens store Tromme slaar. Romance. (M o s e k o n e n s y n g e r):

I Skovens Krans Bo’r jeg og bygger, I Maanens Glans Engen jeg smykker

Her er saa tyst, Frøen kun klukker Med dæmpet Røst, Sivet sig vugger, Fra Skovens Bryst Sagte det sukker.

T il Elverdans,

Mjøden jeg brygger.