FraMitStudenterOgTeaterLiv

75 senere kom det til Opførelse i Boldhusgades Sal og endte paa Privatteatrene. Foruden dette Stykke skrev han flere Smaating for Foreningen og et større Stykke, Plader, som blev opført af Studenterforenin­ gens Aktører. Den egentlige Studenterkomedies Egen­ skaber var saa godt som slet ikke repræsenterede i Wengels Stykker; den overgivne Kaadhed og de hensynsløse Hentydninger til Øjeblikkets Forhold og Personer var ikke de Midler, hvormed han virkede paa sit Publikum. Wengels personlige Elskværdighed var forbunden med saa megen Ærlighed, Paalidelig- hed og Sandhed, at hans Stykker uvilkaarligt fik et ligeligt Præg deraf. Han var Foreningens Arrangør fremfor nogen, og skulde noget sættes i Værk til Fordel for den nye Studenterforeningsbygning, lagde han Ryg til. Han vilde helst være fri for andres Besyv og Raad, men selv i Ro gaa og pusle med det altsammen. En Dag i Mai 1854, da han og Høegh-Guldberg var tagne ud i Dyrehaven, opdagede de et lille Bondehus lige uden for Gærdet, ikke langt fra Kongekilden. Det laa med tilliggende Jordlod paa Skraaningen ned imod Ordrup Mose, med fri Udsigt over Mosen til Ordrup Krat. Straks slog den Tanke ned i dem, at det vilde være noget for dem og, efter en kort Forhandling med Konen i Huset lejede de 3 Stuer i det med Haven for Sommeren. Konen hed Bolette, Manden var Arbejdsmand paa Mosen, forøv­ rigt Tækkemand om Vinteren. Wengel og Guldberg flyttede straks derud, og Haven blev i kort Tid un­

4