FraMitStudenterOgTeaterLiv

66

Dem det, og hvem der har skrevet det, véd jeg ikke, men jeg skal se at faa det at vide; det vil ogsaa interessere mig. Det er meget interessant (tørrer Sveden af Panden). D rø n n e r te n : Tusind Tak. (Afsides:) Hvor han er elskvær­ dig i Dag. M e n n e s k e t: Jeg har for Resten ladet mig sige, at det er af Vægteren paa Amalienborg. D rø n n e r te n : Jeg véd ikke, hvad der giver Dem Anledning til, hver Gang vi er sammen, at komme med Deres Skoser og ironiske Uartigheder. M e n n e s k e t: Jeg véd det saamænd heller ikke, uden at det skulde komme deraf, uden at vi aldrig er sammen, uden at De er med. • D rø n n e rte n (dødbleg): Ja, De undskylder, at jeg forlader Dem, til De faar bedre Selskab. Je g (følger Drønnerten til Døren): Jeg beder Dem undskylde; det gør mig ondt. D rø n n e rte n (gaar med et højst foragteligt Blik til Mennesket). M e n n e s k e t: Men er Du rasende! Beder Du det Bæst und­ skylde, at jeg er — Voltelen var i Studenterkomedien en udmærket Kraft og ingen har i Soldaierløjer , selv da Stykket blev opført paa det kgl. Teater, kunnet maale sig med ham som Magister Glob; det var en helstøbt Fremstilling. Han skrev ypperlige Viser, sammen med mig blandt andre „Konferensraad Wegener den brave osv.“ og Begyndelsen til „Det er overmaade smukt osv.“ Imellem Vennerne gik han under Nav­ net „Grisen“. Grunden hertil var, at han ikke kunde se en Bog eller noget paa Tryk, uden at han skulde have fat i det og kigge i det, og da han var meget nærsynet, saa kom ofte f. Eks. i Læsestuen i Stu­ denterforeningen hans Næse i for nær Berøring med de paa Læsestuebordet spredte Sager. Han havde

1