FraMitStudenterOgTeaterLiv

65

Je g : Du saavel som andre har saa tidt bebrejdet mig min Fremfusenhed og mine altfor aabne Udtalelser. M e n n e s k e t: Ja, Du er et skrækkeligt uforsigtigt Menneske;

Du passer aldrig paa din Fandens Mund. Je g : Aa Du er sgu ikke et Haar bedre.

M e n n e s k e t: Men jeg er ikke afhængig af nogen eller no­ get. Jeg bryder mig Fanden om Folks Vrøvl, men Du, i din Stilling! Je g : Ja, det er Moralen! Ja, har jeg syndet, saa har jeg og- saa bødet. Hør og beklag mig! Nielsen og Overskou har sat sig i Spidsen for et Middagsgilde ved Teatret — og jeg er ude­ lukket! M e n n e s k e t: Ja, det er da snarere af det umenneskelige Samfund. Je g : Maa jeg frabede mig slige Ytringer i min Stue. Over­ skou er en Mand, der ikke blot som Digter og forhenværende Skuespiller, ikke blot som objektiv, smagfuld begavet Selskabs­ broder, men ogsaa ved sin Stilling, som min Øvrighed, og hvis Indflydelse paa min Stilling har Krav paa min gode Omtale. M e n n e s k e t: Men maa jeg spørge — Je g : Og Nielsen er en Mand, som med sit mageløse Organ og aabne Karakter og mageløse Organ og Begejstring for al god Mad og mageløse Organ — (Det banker). J eg: Kom ind! E n D rø n n e r t (tænkt Hultmann): Undskyld, hvis jeg forstyr­ rer Dem! Ah, Hr. Menneske! Jeg kom for at bede Dem om en uhyre Tjeneste. Jeg vilde saa rasende gerne bede Dem laane mig For 10 A a r siden ; det er et mageløst Stykke. Je g (afsides): Hold Dig nu stiv min Dreng. (Højt:) Ja, det er ypperligt, mesterligt. D rø n n e r te n : Jeg vilde saa uhyre gerne vide, hvem der har skrevet det; det er saa mageløs interessant at vide. M e n n e s k e t: Ja, Død og Pine; det er det Allervigtigste ved et Kunstværk. D rø n n e rte n : Ja, De maa forlade mig, i de Krese, hvor jeg bevæger mig, tager vi os den Frihed at sætte Pris derpaa. M e n n e s k e t: Jeg tror det gerne. Je g : De maa virkelig undskylde, men jeg kan ikke skaffe Otto Zinck: Erindringer 5