FraMitStudenterOgTeaterLiv

41

havde faa mere hengivne og beundrende Venner end Wiehe. Anna Nielsen var i mine Øjne paa denne Tid Teatrets genialeste Kunstnerinde. Hun spillede 1845 første Gang en af sine Glansroller: Ellen i Pak, hun var i denne Rolle ikke blot den jævne, simple, gemytlige Nyboderskone, men Rollen blev ved hen­ des Geni spillet med den kunstneriske Adel og Skøn­ hed, hun som faa forstod at sprede over sine Frem­ stillinger. Jeg mindes — det var i Midten af Trediverne i Sommermaanederne — at der paa Petolettis Teater paa Vesterbro, som laa, hvor nu Tivoli er, blev givet Forestillinger af et tysk Skuespillerselskab under en Direktør Bornholdt. Denne havde sendt Fader to Frikort, og jeg fik tidt Lov at benytte det ene. Iblandt andet saa jeg her Nestroys bekendte Farce Lum- pacivagabundus, hvor navnlig de tre Haandværks- svende Leim, Zwirn og Pech tiltalte mig. Den sidst­ nævnte, Skomageren, blev spillet af en Skuespiller Zimmermann med et storslaaet og uimodstaaeligt Lune; han gjorde da ogsaa enorm Lykke. Imellem Personalet var ogsaa en Tenorist Seest, en Broder til den i Slesvig By bekendte Madam Esselbach. Han kom senere til det kgl. Teater, men forsvandt meget snart. Sommeren derefter gav et tysk Operaselskab Fore­ stillinger paa samme Teater. Et Medlem af dette Selskab, Berlinerinden Jfr. Pauline Lichtenstein, blev ligeledes engageret til det kgl. Teater og gjorde ved