FraMitStudenterOgTeaterLiv

40 ledes Operaen Wilhelm Tell, den første Opera, som Glæser bragte paa Scenen, og hvori Sangerinden Mad. Simonsen særlig rev Publikum med ved sin glim­ rende Sang; Christian Hansen som Tell gjorde og- saa megen Lykke. Jeg mindes ogsaa Fru Heibergs Triumf i Dina, og var med i Folkesværmen, der efter Forestillingen spændte Hestene fra hendes Vogn og trak hende hjem. Samme Aar 1842 saa jeg Kristian Mantzius debutere som Erasmus Montanus. Det var samme Aar, at Michael Wiehe’s store Talent brød igennem som Aladdin. Jeg havde set Aladdin, da det første Gang 1839 blev opført til Indtægt for de Storm­ skadelidte i Jylland med Ryge som Kejser Soliman, Mad. Holst som Gulnare, Chr. Foersom som Mustafa, Jfr. Jørgensen som Morgiane, Nielsen som Nurred- din og Holst som Aladdin. Ved Stykkets Genop­ tagelse 1842 blev Michael Wiehe Aladdin: det var en Fremstilling fuld af Følelse og Poesi; hans naturlige og sunde, friske Væsen, og det tungsindige Vanvid som senere i Rollen griber Aladdin, Vuggesangen ved Morgianes Grav, var noget af det største og genia- leste, som var set herhjemme. Publikum jublede, Kritiken strømmede over med Ros. Michael Wiehe havde, før han kom til Teatret, gjort Skuespillerinde Mad. Anna Nielsens Bekendtskab igennem sin Moder, der var en Datter af Skuespillerinde Mad. Rosing, og Førstnævntes Veninde. Hun fik en meget stor Indflydelse paa hele hans kunstneriske Udvikling, ligesom han fandt et Hjem i hendes Hus. Hun