FraMitStudenterOgTeaterLiv

284 fører stejlt ned igennem Klippen til Faldets nederste Del. Da jeg steg ind i den lille Jernbanevogn, som skulde bringe mig af Sted, udbrød jeg uvilkaarligt ved mig selv: „Bare den gaar!“ — Konduktøren, som havde hørt det, svarede beroligende paa Dansk: „Jo, De kan være ganske rolig, Hr. Zinck, den gaar brillant.“ Det var en Københavner, som her havde faaet Ansættelse og som kendte mig fra tidligere Tid. Jeg endte med et Besøg under Faldet, hvor man stod som i en uhyre stor Glaskuppel, medens Vandet af og til sprøjtede over en, hvorfor jeg ved Indgangen var bleven forsynet med en Oliekappe. Næste Morgen tog jeg Afsked med Niagara, der dan­ nede en værdig Afslutning paa Alt, hvad jeg havde set og oplevet i Amerika. Straks ved min Ankomst til New York, der for­ øvrigt bebudedes i Bladene, blev jeg opfordret til at give noget til Bedste. Det var Redaktør Volk af det danske Blad Nordlyset, der, under mit hele ameri­ kanske Ophold, var min elskværdige Cicerone, som særlig gik i Spidsen for Opfordrerne. Jeg fortalte ham, at min Tur til Amerika var udelukkende fore­ tagen af Helbredshensyn, og at jeg ikke havde haft Tanke for at give Aftenunderholdning eller sligt, saa meget mere som jeg var uforberedt og ikke engang havde en Bog med til eventuelt Brug ved en Op­ læsning. Da han til sidst mødte som Ordfører for en Deputation Danske, maatte jeg neje mig, hvor nødig jeg i Grunden vilde. Det nødvendige Materiale og Rekvisiter skaffede Volk mig i en Fart, og en af