FraMitStudenterOgTeaterLiv

283

at rejse til Niagara. Det var en Tur paa 410 engelske Mile, som med 48 Miles Fart i Timen blev tilbage­ lagt paa mindre end 12 Timer. Paa Grund af Togets stærke Fart og de mange Kurver paa Banerne er alle Jernbanevognene paa særegne Fjedre, som be­ virker, at Passagererne ikke let bliver søsyge ved Vog­ nenes Rullen og Gyngen. Hver Vogn udgør en stor elegant udstyret Salon med Fløjlssofaer paa begge Sider, mellem hvilke en Gang løber fra Vognens ene Ende til den anden. Kl. 7 om Morgenen kom vi til Buffalo, en By med 250,000 Indb. og tog der­ fra med Omnibus til den Banegaard, hvorfra Togene afgaar til Niagara. De amerikanske Haver ligger aabne uden Indhegning paa Siderne, og naar Togene i mindsket Fart passerer Byerne, maa Folk selv passe paa; kun ved Tværgaderne staar en Vogter med en rød Klud i Haanden og varskoer. Efter at være bleven barberet i en stor Barberstue i Niagara af en Neger, med en Fluevifter kresende rundt over mit Hoved, tog jeg i Droske over til Faldene. Niagara-Faldene overgaar Ens allerdristigste Fore­ stillinger og Forventninger. Det er det mest stor- slaaede og imponerende Naturfænomen, man kan tænke sig og maa med Rette kaldes „Amerikas Vid­ under“. Efter at have besøgt det største Fald, „Heste­ skofaldet“, hvor man har en uendelig vid Udsigt over Ontariesøens spejlklare Flade og ser Vandet styrte ned de 150 Fod med et Fald paa 2,200 Fods Bredde, var jeg ved Hængebroen, der fører over til Kanada, og kørte med Kabel-Tandhjulsbanen, der