FraMitStudenterOgTeaterLiv

273 Efter en kort Sejlads ankom vi til Kristians- sand, hvor jeg benyttede det korte Ophold til en Tur hen paa Kirkegaarden, der til liden Ære for Byen var i en uhyggelig forsømt Tilstand. Graven over vore ved Helgoland faldne Søfolk dannede en hæderlig Undtagelse og stod med sin Granitobelisk og 12 smykkede Grave som en Oase i Ørkenen. Jeg fornyede Kransen paa Graven, som var bleven pry­ det med 2 senere opstillede Mindesmærker, det ene fra Korvetten Heimdals Besætning, det andet fra „Danske Brødre“, som overvintrede i Kristiania 1881. Klokken var 2, da vi lettede og stod ud efter. Klokken 5 passerede vi Kap Lindesnæs, Klokken 7 Lister Fyr og næste Morgen havde vi Skotland i Sigte; den paafølgende Dag, den 27de Juni, fik vi et vældigt Tordenvejr; Skraldene lød som Kanonsalver. Det va'r ledsaget af en stærk Plaskregn og meget tæt Taage. Regnbygen havde sat Søen i Bevægelse, den tog mere og mere til og endte med en lille Storm. Skibets Slingren og Rullen blev stærkere og stærkere, saa at „Slingre-Ribberne“ maatte sættes, paa Spisebordet, et Apparat, som forhindrer Alt, hvad der staar paa Bordet fra at ryge paa Gulvet eller i Skødet paa En. Vore Damer holdt sig usynlige, og Søsygen var paa sit Højeste. Temperaturen sank ned til 8° R. En vældig Hval morede sig med at løbe paa Siden af os og sende Vandstraaler til Vejrs. Jeg gik tidlig til Køjs; jeg laa som i en Rulle, der kørte frem og tilbage, og samtidig ramlede Alt, hvad der var i Lukafet lystigt om paa Gulvet; det Otto Zinck: Erindringer 18