FraMitStudenterOgTeaterLiv

272

gjorte Vadmels-Nationaldragt altid gik omkring med sin lille Shagpibe i Munden; hun skulde over til en Søn, der var velstaaende Farmer i Minnesota; en ung, kvik Jente fra Telemarken, ogsaa i National­ dragt, dannede et Modstykke til hende. Det er just ikke den blideste Søvn, man faar paa et Udvandrerskib den første Nat. Stødene fra Ma­ skinen, Skibets Rullen, den irriterende Knagen og Knirken i Lukafets Panel og Træværk skal nok holde En vaagen. Kommer saa hertil den uhyggelige Tuden af Dampfløjten, der i taaget Vejr lyder hvert halve Minut, saa er Ævret opgivet. Taagen er Ski­ bets værste Modstander: Maskinen arbejder, naar Taagen lægger sig klam og uigennemsigtig om Skibet, kun med halv Kraft, al Støj og Lystighed forstummer af sig selv, og der hviler en trykkende Følelse over alle Ombordværende. Man faar en klar Følelse af Situationens Alvor, især i Farvande, hvor der findes Isbjerge; heldigvis mødte vi ingen af dem. I Frederikshavn, hvortil vi ankom Morgenen efter vor Afrejse, fik vi 17 Passagerer og nogle brillante Rødspætter om Bord, derpaa dampede vi videre mod Kristiania. Her opholdt vi os kun saa længe, indtil Damperen havde indtaget sin Ladning; vi benyttede Tiden til en Tur til Holmenkollen og Frognersæterem Turen derop tog med Vogn halvanden Time. Vejen havde faaet Navn af Kejser Wilhelms Vej efter det Besøg, Kejseren Aaret i Forvejen havde aflagt Kong Oscar i Kristiania; hans Navneciffer fandtes ind­ hugget i Klippen ved Siden af Kong Oscars.