FraMitStudenterOgTeaterLiv

209 kende. Jeg har set og beundret hendes Ingeborg i Dronning Margareta , hvor hun var den skønneste Legemliggørelse af den blide, blonde, nordiske Kvinde, ligesom ogsaa hendes fortryllende Gulnare i Aladdin staar tydelig for min Erindring. Hendes imponerende Fedronning Coronata i Alferne og hendes Regisse i Svend Dyrings Hus, hvor hendes lyse Uskyld stod i virkningsfuld Kontrast til Fru Heibergs dæmonisk mørke Ragnhild, var Mesterroller fra hendes yngre Periode. I det ældre Rollefag, som hun efterhaanden gled over i, bevarede hun den ædle, rene Kvinde­ lighed, det næsten Himmelske i sin Fremtræden, der fra først af havde hvilet over hendes Person og Kunst, og forenede med sine skønne, ædle Ansigts­ træk og plastiske Holdning noget Patetisk. Hol­ bergs Leonora fik en særlig Charme af Skønhed og Sandhed ved hendes Udførelse. Fru Holst var — hvilket er en Sjældenhed ved et Teater — elsket og afholdt af alle. Da jeg kom til Teatret, stod Michael Wiehe paa Højdepunktet af sin Kunst. Jeg havde set ham bryde igennem i Fyrrerne; jeg mindes ham endnu fra den Tid som Aladdin, som Holst tidligere havde spillet. I den første Del af Rollen, hvor det Aabne, Friske og Frejdige kommer til Udbrud, stod Holst over ham, men i Rollens sidste Del, hvor Kærligheden vaagner, hvor Lidenskaben, Tungsindet og Vanviddet betager Aladdin, overtraf Wiehe langt Holst. Fru Heiberg har haft stor Indflydelse paa ham og medvirket til, at han kom mere og mere ind i Repertoiret, og Otto Zinck: Erindringer '4