FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

Alm indelig Hospital. Der var i hans barndom endnu adskillige veteraner fra de slesvigske krige, som det senere var gået skævt for i livet, og som endte deres sidste dage på stiftelsen. Når de gik i byen, bar de altid med stolthed deres krigsmedaljer, og de vidste altid at fortælle om deres oplevelser i krigens dage. Blandt beboerne var også en udsøgt skare af københavnske ori­ ginaler: Scheibelein, Tyroler-Ferdinand og jom fru Tidsfordriv, skikkelser som dengang var kendt over den ganske by, men som ikke har fået efterfølgere. På udgangsdagene tog de sig ofte visse friheder og måtte transporteres tilbage ved politiets foran­ staltning. De måtte herefter stille på inspektørens kontor, og dommen var udgangsforbud i et antal uger alt efter forseelsens grovhed. Den nye alderdomsunderstøttelse Ved overflytningen af A lm indelig Hospital fra Amaliegade til Nørre A llé havde borgmester Jacobi indtil videre tilvejebragt en tilfredsstillende løsning på et problem, som længe havde givet anledning til heftig og berettiget kritik. Der var nu tilveje­ bragt en efter datidens forhold rimelig og forsvarlig forsørgelse af den gruppe af ældre medborgere, der var særlig vanskeligt stillede. Han kunne derefter gå i gang med det næste store so­ ciale problem, nemlig den praktiske gennemførelse af den nye lov om alderdomsunderstøttelse. Det lå i den nye lovs ånd, at der ved administrationen af den nye alderdomsunderstøttelse ikke måtte finde en sammenblan­ ding sted med fattigvæsenet. De to former for offentlig hjælp skulle holdes adskilt fra hinanden. I København oprettede man derfor nogle særlige embeder som kredsinspektører, der skulle tage sig af lovens praktiske administration. Indtil videre fik man 3 kredsinspektører, siden udvidedes antallet til 4. T il de nye embeder tog man ganske vist personer fra fattigdistriktsforstan­ dernes kreds, hvilket gav anledning til nogen kritik, men der 89