FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

efterfulgte ham i inspektørembedet i 1905. Fra 1910-17 var Lehmann borgmester for 3. afdeling, og han efterfulgtes i in­ spektørembedet af Chr. L. Friis. Også dr. L. I. Brandes fulgte med over i den nye stiftelse som overlæge på sygehuset. Han døde imidlertid allerede i 1894. Hans efterfølger blev den kend­ te hudspecialist Nic. Holm, der i 1916 afløstes af dr. J. L. A. Stein. Foruden overlægen var der knyttet en fast reservelæge til sygehuset. I øvrigt bestod personalet af henved 125 personer. Selv om de nye regler om alderdomsunderstøttelse med årene fritog et større og større antal gamle medborgere fra at komme under fattigvæsenet, var der endnu i mange år brug for en stiftelse som A lm indelig Hospital. De indlagte lemmer bestod fortsat hovedsagelig af gamle og hjælpeløse fattige, som ikke kunne opfylde betingelserne for at oppebære alderdomsunder­ støttelse, og som umuligt kunne klare sig i eget hjem. I stiftelsen optoges også yngre personer, der på grund af en eller anden uhelbredelig sygdom eller vanførhed ikke kunne klare sig pa egen hånd. Det var stiftelsens opgave at skabe et hjem for disse vanskeligt stillede, og de fik deres fulde underhold i stiftelsen. Ønskede de at udføre et eller andet arbejde for stiftelsen, var der mulighed herfor, og de oppebar en betaling. Man kunne også anvise værkstedsplads for de beboere, der ønskede og kunne arbejde lidt for egen regning. Der måtte naturligvis på en anstalt af denne karakter herske visse ordensregler. Man fo r­ søgte imidlertid at gøre tilværelsen så fri for lemmerne som muligt. Indtil 1910 havde de indlagte lemmer tilladelse til at forlade stiftelsen hver torsdag og søndag. Fra 1. marts 1910 udvidedes udgangstilladelsen til at gælde hver dag fra kl. 13 samt torsdag og søndag hele dagen. Betegnelsen hospitalslem var fra gammel tid knyttet til stiftelsens beboere. Da inspektør Lehmann blev borgmester, drog han omsorg for, at man i frem­ tiden kaldte dem „indlagte“ . Forfatteren, dr. Johs. Lehmann, der tilbragte nogle lykkelige barndomsår i inspektørboligen i Nørre A llé, har givet en leve­ vende skildring af det daglige liv inden for de røde mure og af de mange mærkelige skæbner, der henlevede deres sidste år i