FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

der fattigvæsenet betydelige beløb, dels i form af store gaver dels ved frivillige bidrag. Da konjunkturerne vendte, hørte det op, og man måtte forsøge at skaffe øgede indtægter ved udskriv­ ning af fattigskat. Det var en udvej, man højst ugerne tyede til, og hvad der indkom ad denne vej var begrænset. Efter Køben­ havns bombardement i 1807, der også påførte fattigvæsenet be­ tydelige tab, og den kostbare søkrig med England 1807-14 fulgte en svær økonomisk krise, der varede ind til midten af 1830erne. I hele denne periode kæmpede fattigdirektionen en fortvivlet kamp med økonomien. De høje mål, som fattigplanen af 1799 havde proklameret, kunne derfor kun delvis gennemføres.

Almindelig Hospital ved århundredets begyndelse

Endnu ved århundredets begyndelse stod Almindelig Hospital i det ydre uændret. Gik man inden for, kunne man ikke undgå at se, at store forandringer havde fundet sted. Man kunne også kon­ statere, at belægningen var langt større end oprindelig tilsigtet. Stiftelsen var desuden en mærkelig blanding af et sygehus og en lemmestiftelse. I 1797 havde Johan Bernhard Matzen overtaget den daglige ledelse i Amaliegade. Han havde tidligere arbejdet på St. Hans hospital, og han synes at have været en både flittig og samvit­ tighedsfuld embedsmand. På grund af sygdom trådte han alle­ rede tilbage i 1808, og efterfulgtes af Søren Baumann, hvis in­ spektørtid varede indtil 1838. Fra Matzens hånd har vi i folke­ tællingen fra 1801 en udmærket redegørelse for stiftelsens per­ sonale og lemmer på dette tidspunkt. Ser vi først på personalet, kan vi konstatere, at inspektøren som medhjælper ved kontorforretningerne havde en ugift fu ld ­ mægtig, som øjensynlig spiste ved hans bord og boede hos ham. Desuden var der en kvartermester og en spisemester, der til sin assistance havde en karl og 4 piger. Endvidere fandtes en enke,

35

3*