FraLemmestiftelseTilModernePlejehjem

syge eller personer, der led af smitsomme eller veneriske syg­ domme, skulle de indlægges på en stiftelse eller et hospital. Der indrettedes endvidere en særlig medicinordning. Trængende med­ borgere kunne få den fornødne medicin på bestemte apoteker, og man opstillede en særlig „pharmacopea pauperum“ , hvori de mere kostbare medikamenter var udeladt. Fattigvæsenet påtog sig endvidere at afholde begravelser, såfremt de pågældende per­ soner eller deres familier ingen midler havde. T il at gennemføre dette nye program udnævntes en ny stor kgl. fattigdirektion, der fik ikke mindre end 24 medlemmer. Blandt disse indgik to repræsentanter fra magistraten, to af sta­ dens 32 mænd (borgerrepræsentationen) samt 9 fremtrædende borgere. Direktionshvervet var ulønnet. Under denne direktion henlagdes det samlede københavnske fattigvæsen, både det ci­ vile og det militære, samt forskellige fremmede trossamfunds fattigorganisation, der hidtil havde arbejdet selvstændigt. Kun det mosaiske trossamfunds fattigvæsen holdtes uden for. Man ophævede den gamle sogneinddeling og opdelte byen i 12 distrik­ ter. I hvert distrikt ansattes en læge. Desuden udpegedes et større eller mindre antal fattigforstandere, hvis opgave det var at op ­ spore al trang og etablere kontakt mellem den trængende og fat­ tigvæsenet. Forstanderstillingen skulle være et borgerligt ombud. Det viste sig hurtigt, at dette vældige apparat var altfor tungt. A llerede i 1815 måtte man udnævne en administrerende direk­ tion på 3 mand, hvis medlemmer blev lønnet. Den store 24- mands direktion vedblev at eksistere, men fik ingen større prak­ tisk betydning. Det viste sig også uhyre vanskeligt at få et til­ strækkeligt antal borgere til at påtage sig forstanderhvervet. Da konjunkturerne vendte efter Københavns bombardement, kri­ gen med England og statsbankerotten, fik det københavnske bor­ gerskab som helhed meget andet at tænke på, og det borgersind og den samfundsånd, som fædrene til planen af 1799 havde byg­ get på, forsvandt. Det viste sig også nu meget vanskeligt at få de frivillige bidrag ind, som man i sin optimisme havde regnet med, og påny viste fattigvæsenets årlige regnskaber betydelige underskud. Endnu i de første år efter århundredskiftet tilfaldt

34