FraEmpiretiden_I

243

Fribolig i et derværende smukt, lille Havehus samt en lille aarlig Pension, modtog hun dette venlige Tilbud og over­ drog sin Forretning til en ung Enke. I det lille Havehus befandt hun sig efterhaanden, som hun blev fortrolig med det uvante, stille og uvirksomme Liv, ret godt, uden at hun dog var fuldstændig fri for Sorg, som Broderen gjorde alt for at mildne. Hun havde nemlig ved sin Handel med de ovenfor nævnte Artikler opsparet sig en lille Kapital, og hendes Sorg bestod nu i, hvorledes denne skulde anvendes, naar hun var afgaaet ved Døden, da ingen af hendes Brødre satte Pris paa at arve dette af hende sammensparede lille Beløb. Hendes Tanker drejede sig derfor stadig om, paa hvilken Maade hun skulde bortskænke dette, medens hun endnu var i Live, sluttelig fæstnede hendes Tanker sig dog til Ønsket om at lade den tilflyde de tre Kvinder, der som unge Piger næsten alle fra det Tidspunkt, hun oprettede Systuen, havde været hendes Hjælpere og stedse udvist Flid og Akkuratesse ved deres Arbejde og saaledes bidraget deres til Erhvervelsen af den lille Kapital, som hun nu ønskede, at de skulde nyde godt af, tilmed da de alle tre var gifte, havde flere Børn og sad i smaa Kaar. Da hun for sin Broder udtalte dette Ønske, fandt han det overmaade smukt og opnoterede med det samme hendes Bestemmelse angaaende Fordelingen af Beløbet imellem de tre Arvetagere. Denne Fordeling blev noget forskellig efter den Tid, de havde virket, og den Flid, de havde udvist i hendes Tjeneste. Kort efter denne Samtale med Broderen, hvori Be­ stemmelserne angaaende Pengenes Fordeling mellem de nævnte Kvinder var tagen, tilsendte hun enhver af dem en enslydende skriftlig Indbydelse, der lød som følger:

16 *