FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

133 at giøre hvad han beder mig om, og heller tiltroe mig Mangel paa Ævne end Villje — Og nu bevidne De til Slutning Rahbek min Tak for sin Beredvillighed i at paatage sig mine Digtes Correktur; jeg havde ikke været saa ubeskeden at bebyrde en druknet Mand med dette kjedsommelige Arbeyde, dersom jeg havde kjendt nogen anden, som baade vilde og kunde paatage sig det. — Hufeland hilses kiærligst, hvorfor har han dog ikke Attestats, saa kunde han kommet til at søge det residerende Capellanie her som snart bliver ledigt — De modtage selv Forsikkringen om min uskrømtede Høyagtelse, med hvilken jeg anbefaler mig Deres Yndest J. Rein. P. S. Indlagde 2de Subskriptionsplaner den ene til Boghandleren og den anden til Dichmann haaber jeg Rahbek eller Hufeland finder Leylighed til at be* fordre —

Til K. M. Rahbek. [Trykt i Reins samlede digte S. 267.] Indskrænket til m in tarvelige Bolig, E y gandske nær ved Musers Helligdom , O g ey med Lykken lige til fortrolig; M in vilde Tanke flyver vide om : Den i m in Barndoms R ose n Tu n d neddaler M in Glade Gang paa blomsterstrødde Vey Med levende og blide Farver maler : O ! ingen da var lykkelig som Jeg. N u , tænker jeg, paa Egnen Kummer hviler; O g vemodsfuld, thi ey til mig, den smiler. Da aabner sig fra hine kjære Egne T il Ungdoms A a r en Udsigt mindre skiøn; Vildfarelser begynder jeg at regne O g Kummer, som var stedse deres Løn Dog, til m in Trøst mig synes jeg opdager; O ! maatte ey mit Syn bedrage mig — En større Hæ r af ufortiente Plager; M en midt i den, o Venskab! seer jeg dig, H v o r himmelsk skiøn m in knuste Barm du qvæger. T il blege M u n d du holder Trøstens Bæger.