FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

125 Pige, prisede den Bye lykkelig som eyede et Polygonon hydropiper etc.’ etc., men da jeg er mere simpel, vil jeg blot holde mig til Sandheden, at jeg meget længe efter, tænkte paa intet andet end min Rahbeks Cama* dalis. Næppe havde jeg sadt min Fod paa norske Botten førend min Kone mødte mig. — Hvor glædelig denne Scene var, kan De let forestille Dem. Nu lever jeg da igien ligesaa roligt og ensformigt som før. — Hvorfor har dog ikke Skiæbnen villet at vi skulle være hinanden nærmere! Dog, jeg er altfor lidet vant til at see mine Ønsker opfyldte for at kunne finde dette forunderligt. — Jeg maa derfor nøyes med skriftligen at conversere med Dem. Ja, jeg gjem tager min Tak for Deres Godhed, og den Blidhed med hvilken De langt over min Fortieneste bedømmer mig. — Maatte Himlen giøre Dem saa lykkelig som jeg ønsker og De fortjener. Jeg glemte, førend jeg forlod Dem, at sige, at De? res Broder Guldberg tilbød sig at lade mine Poesier afskrive ved en Seminarist, som han ønskede denne lille Fordel, og at jeg modtog hans Tilbud. — Imidlertid var det ikke af Veyen, om De erindrede ham derom, at jeg kunde ile med Udgaven og faae den færdig førend jeg forlader Stiftet. — Saa meget for denne Gang; De skal, ædle Veninde, snart høre mere fra m ig : Imidlertid bliver det af mine ivrigste Ønsker at De maae være glad og lykkelig, og, jeg kan ikke an= det end lægge til at De undertiden maae tænke paa Rein. Bakke, den 21de Febr. 1800. Det er nu saa længe siden jeg skrev Dem til, og jeg kunde have Lyst til at sladdre for Dem ret længe, dersom Tiden tillod det. Det er ikke smukt, vil De sige, at jeg saa længe har været taus. De har Ret, men der har, siden den Tid, mødt saa meget som har givet mig nok at bestille. — Syg, ja sengeliggende har jeg været. — Og næppe var jeg kommet til Rette igien, førend min Ven Gliickstadt havde det Uhæld at miste