FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

95

Mer Proteus end nogen anden G ud, Med tvende N a vn han dog ærlig kommer ud, Snart Am o r kaldes han, og snart Cupido

Det hos Ené [a: Æneas] han var og hin hos D ido. Naar saa imellem K iø n og K iø n han skivted Navn, Sad D yden klagende, og Glæde, Savn Faldt — o du tunge Lod — tit tyngst ned paa det Hierte, Der havde mindst forskyldet Angerens Smerte. Da er han hadeværd, i dette Fald Hans Lo v vanærer kun hans Skiald, D en da lovsynger ham, skiønt vittig som Voltaire O g som Fontain’ naiv, skal afskyd være. Men naar /: Den sædelige Cytheras Søn. :/ H a n Am o r kalder sig hos begge Kiøn, Da, om, lidt tankeløs, han liden Daarskab øver, Det ikke D yden, det ey Mennesket bedrøver, Fnd siunger glad hans Pris den sande Musers Ven, End dydig Y ng ling gaaer troehiertig til ham hen, O g hylder ham og kalder ham Velgiører O g selv graahæret Visdom smilende det hører. H a n giver hvad den anden lover, Lyst, O g tryller H im len ind i ømme Bryst. H v o r han, med dydig Klogskab, Faklen svinger Der Glæden Rødder slaaer, og der faaer Sorgen Vinger, D id Him lens Datter Fryd vel stiger ned A t parre trange Kaar med gylden Nøysomhed, Med den forsvundne Sorg at hæve nære Glæde, O g holde Livet i en yndig Blomsterkiæde. Ja smiler saa en G lu t paa ømme ModersBarm, Saa kand du være miskiendt, hadet, arm, M en saare lykkelig, dit glædedrukne Øye Skal neppe Skyggen see af Jordens Møye. De Elskte smiler -— Jord og Himmel mod dig leer O g Engle selv D u uden A v in d seer — Iil derfor, R ahbek! jil — fang Jordens korte Glæde — Iil med at sluttes ind i Hymens bløde Kiæde. Realiser hos dig de skiønne Skildringer A f Hjemvels Huus, som upaatvivleligen er Den største Tække blandt de mange skiønne Miner, H vorm ed Tilskueren mod Efterslægten triner. O g da med dobbelt Ild og V id og Livlighed Velførte Svøbe sving paa Landets Flaner ned; De blege læse skal og bande dine Blade, D o g giør ey Am o r ganske lykkelig, Men Broderen — ham nogenledes lig Men mere stadig — H ym en maae beskytte, O g hellige de Baand, som hin skal knytte.