FraDetNorskeSelskabesKreds_1913

94

Lye d. 4de Mai 1798 [Kgl Bibi. K jb hvn .]

Kiere Rahbek! Jeg har nu besluttet at forfølge dig med Vers, incb til jeg faaer udmanet et Brev fra Dig — Dersom Tih skueren kand modtage Indsluttede, seer jeg det gierne, det kommer saaledes snarest i den Vens Haand, som jeg fortrinligen vilde behage dermed. — Men alvorlig talt! Hvorfor seer jeg ingen privat Linje fra dig det er dog som et nyt Haandtag af en længe savnet Ven — og dobbelt nu — du er maaske givt — har du noget glæ* deligt at sige mig —. Drenge — Livet er glædeløst og jeg vilde saa gierne unde dig Glæde, Glæde hvis Værd du synes saa vel at skiønne — Lev imidlertid vel — men vid, at dersom jeg kunde paa nogen Maade true dig til at skrive, gjorde jeg det — men jeg kand ikke — Du er for høflig til at frabede dig mine Vers, dog maaske er du for venskabelig til længe at modstaae en Begiering fra din sande Ven Jens Zetlitz D og er han elskværdig nok til at sende Rahbek en hilsen til brylluppet —

Lye d. 6te Augusti 1798. [Kgl. Bibi. K jb hvn .]

Til Rahbek, da han blev mere end Tilskuer. Trykt i Zetlitz’s samlede verker II. S. 290. Ven Rahbek! kommer dette Brev for silde, Saa kommer det, just som mit Hierte vilde, T h i fast det er et UndervisningssBrev, Jeg ønsker dog, selv medens jeg det skrev, A t, naar du brød det, alt du maatte være Saa hældig, ey at trænge til m in Lære. T o Sønner har C yther; Den Ene lunefuld Snart snaksom og letlevet, blid og huld, Ja overgiven, mere end Rankens Fader, O g snart af Munterhed en Hader, Knarvurren, venneskye ja moxen stum. En snorrig Fyr — fast en beregnet Sum A f hele Jordens Daarskab og dens Hæder, A f alle Livets Sorger og dets Glæder.