FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

75

saa, at det første italienske Operaselskab under Mario vakte Kjø- benhavnernes Entliusiasme, inden det flyttede til Hoftheatret, og for en Snes Aar siden iDlev der atter lier opført Operaer af Robertis tydske Selskab, i hvilke Tenoristen Prehlinger og Sangerinderne Pollack og Babette Müller vakte fortjent Opmærksomhed. E t karakteristisk Selskab var fire Dværge fra Bøhmen, der gav dramatiske Forestillinger. Senere blev det mere nationalt, idet forskjellige danske Provinds-Sk ue- spillerselskaber her nærmest om Sommeren opslog deres Pau­ lun. Ile r forevistes tillige Panoramaer o. desl. Theatrets Grund hørte til Kjøbenhavns Fæstningsterræn og var paa en vis Maade Lejejord, hvortil den Forpligtelse var knyttet, at The­ atrets F je r skulde Jade det nedbryde, naar Nødvendigheden krævede det. Efter at Terrænet var blevet Kommunens Ejen­ dom, skete Nedbrydelsen i 1876; men hvorvidt den var en Nødvendighed, synes dog tvivlsomt, thi Tomten henligger endnu ubebygget*). Naar man for tredive Aar siden eller endnu længere til­ bage traadte ind i Frederiksberg Allee, hørte man strax en stærk Klokkeklang. Den lød fra Møllers Voxkabinet, og traadte man nærmere, saa man under Verandaen to Figurer, hvoraf den ene var en Klokker, den anden en Portner. Klokkeren røgtede sin Forretning med en beundringsværdig Udholden­ hed; uden at bekymre sig om Udenverdenen haandterede han sit Instrument, som om det var en Bestanddel af hans eget Jeg, hvad det sagtens ogsaa var. Han ringede for at kalde Folk til Voxkabinettet, og det lykkedes ogsaa, thi der var store Rariteter at se for en billig Penge: Masker af store Afdøde, Frederik den Store og Karl den Tolvte i Legems­ figur, som de gik og stod, Automater, leende og grædende Børn, en Amagerpige, som kunde dandse, naar Spilleværket blev trukket op, og andet lignende. Men ogsaa disse Sjælden­ heder og Kuriositeter have maattet yde deres Tribut til For­ gængeligbeden, de ere forsvundne og der, hvor Voxkabinettet var indtil for en Snes Aar siden, er der nu et Vaanirigshus. Til Frederiksberg Allees Specialiteter hørte i den Tid, jeg ha r for Øje, Monigattis Pavillon, beliggende til højre i clen saakaldte Runddel. Dengang var det meget sjældent, at der var Sangere og Sangerinder paa Beværtningsstederne eller *) Det gamle V esterbros T heater var beliggende tæ t op til Tivoli-Terrænet, om trent hvor nu Tivoligade er anlagt. Ud g. Anm .