FraDetGamleKongensKjøbenhavn

73

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

Mængde Tilskuere, især af den yngre Verden, men med Prices Ivomedie var det forbi. Af den ældre Price’ske Slægt lever endnu kun Ad o l f P r i c e , som trods sin høje Alder glæder sig ved et godt Helbred, samt R o s a P r i c e * ) . Den yngre Slægt, J u l i e t t e , So f i e , C a r l og V a l d e m a r P r i c e kjende jo alle godt, navnlig fra det kgl. Theaters Ballet. Til Historierne fra Vesterbro hører ogsaa den om Tasken- spilleren „Professor“ Linsky, der ligeledes gav Forestillinger paa Morskabs tli ea tret. Det var en smuk Mand med et elegant, vindende Udvortes. Han gjorde megen Lykke hos det smukke Kjøn og særligt bos en paa Vesterbro boende ung og smuk Pige af god Familie. Hendes Forældre modsatte sig paa det be­ stemteste Forbindelsen og modstod hendes Bønner og Taarer. Men en skjøn Dag slap hun ud gjennem Vinduet i sit Væ­ relse, Linsky havde skaffet Kongebrev, og Dagen efter bleve de elskende viede af Præsten paa Frederiksberg. Sorgen her­ over var stor i Familien, men derved var jo intet at gjøre, og kort efter forlod Linsky Kjøbenhavn med sin unge Kone. Et Par Aar efter tildrog sig en sørgelig Begivenhed. Linsky gav Forestillinger i Wien, og hans Kone hjalp ham dermed. Blandt hans Kunster var ogsaa en, hvorved den unge Kone skulde lade skyde paa sig af en Række Soldater. En af disse havde af en sørgelig Fejltagelse taget et skarpt ladt Gevær, og da Salven gik af, laa Linskys Hustru livløs henstrakt i sit Blod. Linsky, der oprigtig havde elsket hende, tog sig hendes Død saa nær, at han ikke længe overlevede hende. Morskabstheatret fik, som omtalt, en temmelig farlig Kon­ ku rren t i Vesterbros nye Thealer, opført i 1834 af F i l i p p o P e t o l e t ti, der som Linedandser og Ekvilibrist havde været knyttet til det Price’ske Selskab og var beslægtet med denne Familie. Henlagt i Byens umiddelbare Nærhed paa en Grund ved det nuværende Tivoli, indtog det en betydelig Plads i Kjø- benhavnernes Forlystelsesliv. Oprindelig var det bestemt for Pantomimer og ekvilibristiske Forestillinger, men af dets paa­ følgende Ejer, Arkitekt Petersen, blev det indrettet saaledes, at det afvexlende kunde benyttes som Cirkus og som Theater. Til dette Theater knytter der sig mange og forskjcllige Minder. Her var det, at Fouraux, Tourniaires, Gautiers, Guerras, Du- crows og Ilinnés Beriderselskaber optraadte, og man glemmer *) Adoli Price døde 1890; Rosa Price lige'edesjforlængst død, Udg. Anm ,