FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden

39

Keglebane havde tabt sin uformuende Moders Pension, som han havde hævet for hende, vakte en pinlig Opsigt og bidrog i Forening med flere skandaløse Begivenheder omsider til, at Politiet fandt sig foranlediget til at standse dette Uvæsen. Ligesaa tarveligt udstyrede som Kafeerne vare Restauratio­ nerne eller Spisekvartererne, som de dengang almindelig kald­ tes. Til Dækketøj kjendte man ikke, man spiste i Reglen ved smaa Borde, bedækkede med Voxdug, og kun i de allerbedste Spisekvarterer fik man en Serviet. Servicet var saa tarveligt som mulig, Knive og Gafler i en maadelig Tilstand, og en Platdemenage hørte til de store Sjældenheder. Der var hensat et Saltkar, en Peberbøsse og en Sennepskande paa hvert Bord. En Særegenhed ved disse Restaurationer var, at Maden ser­ veredes i hele eller halve Portioner, men sjælden valgtes de første. „En halv Oxe“, „en halv Kalv“, „et halvt Svin“ lød Parolen fra Gjæsten til Opvarteren, og fra denne atter til en lille Disk, der var anbragt i Døren til Ivjøkkenet. Yngre Folk og Pebersvende vare her Gjæsterne, kun sjældent var der en Familiefader, thi det ansaas næsten som en Skam for denne at søge en Spisevært, og Damer saas der aldrig. En af de mærkeligste Gjæster paa disse Restaurationer var dengang en Mand, som gik under Navnet Æde-K—. Han havde i Ordets egenlige Forstand gjort Bugen til sin Afgud, og hans betydelige Formue satte ham i Stand til at tilfreds­ stille sin Tilbøjelighed. Han tilbragte sin Tid med, stønnende og stakaandet, thi hans Korpus var uhyre, at vandre fra den ene Restauration til den anden, og det var undertiden, at han fortærede hele Spisesedlen fra først til sidst, det vil da sige Retterne paa samme, der jo rigtignok heller ikke vare saa mange i Antal som i Nutidens Restaurationer. Der var noget saa væmmeligt ved denne Persons Graadiglied, at paa et me­ get besøgt Spisekvarter paa Store Kjøbmagergade rottede Gjæ­ sterne sig sammen og opsagde Værten Huldskab og Tro­ skab, saafremt han ikke for Fremtiden fik ham paa Døren. Han var imidlertid en altfor god Kunde til, at Værten vilde skille sig ved liam, og ,han traf den Middelvej, at der blev indrettet et eget Værelse til liam, hvor han uden at genere de andre Gjæster kunde tilfredsstille sin Maves storartede Fo r­ dringer. Saa vidt jeg erindrer, blev han en Dag ram t af eL Slagtilfælde, ligesom han skulde sætte sig til Bordet, og han døde saaledes paa den Valplads, hvor han havde anrettet saa- megen Ødelæggelse.